Du tror, du sparer penge - men her er den chokerende sandhed om udsalg

Af: Alberte B. C.

|

04/02/2025

Penge
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Det virker som en god handel - men pas på dette klassiske trick

Lige nu læser andre også

Butikkerne råber op om "sidste chance", "final sale" og "ekstra rabat" – men er det virkelig nu, du skal slå til?

Eller er det blot endnu et smart salgstrick?

Når januarudsalget går på hæld, gør butikker og webshops alt for at presse de sidste kroner ud af forbrugerne.

Store rabatprocenter og lokkende slogans kan få enhver til at tro, at de gør en fantastisk handel, men ifølge eksperter skal man holde hovedet koldt. Det skriver B.T.

Lad dig ikke narre af de store procenter

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank advarer mod at lade sig rive med af de vilde rabatter.

"Man skal kun købe noget, hvis man mangler det, og så skal man altså se på, hvad varen koster i reelt beløb og ikke bare, hvad man sparer i procenter," siger hun.

Hun påpeger desuden, at der ofte har været kritik af butikker, der hæver priserne kort før et udsalg, så rabatterne ser større ud, end de reelt er.

Kenneth Hansen, kendt fra TV3-programmet Luksusfælden, anbefaler at bruge prissammenligningstjenester for at tjekke, om en vare faktisk er billigere, end den plejer at være.

Han mener, at de konstante tilbud kan give en falsk følelse af nødvendighed.

"Først var der Black Friday, så Black Week, Black Month og senest januarudsalg. Det næste er vel, at butikkerne kalder det Black Year hele året," siger han.

Sådan køber du klogt på udsalg

  • Spørg dig selv: Har du virkelig brug for varen?

  • Tjek prishistorikken med prissammenligningstjenester.

  • Lad dig ikke narre af store procenter – se på den reelle pris.

  • Hav et budget og hold dig til det.

Så før du lader dig friste af "sidste chance", så spørg dig selv: Køber du fordi, du mangler varen – eller fordi butikken siger, du skal skynde dig?

Anbefalet til dig