Nyheder24.dk
Forside Penge Elselskab hæver priserne: Rammer over 1,1 million danskere

Elselskab hæver priserne: Rammer over 1,1 million danskere

strøm
Foto: Shutterstock

Strømmen bliver dyrere for mange

Lige nu læser andre

Priserne er steget på alt fra dagligvarer til brændstof og boligudgifter.

Mange danskere vender hver en krone for at få råd til de mest basale ting i hverdagen.

Budgettet er blevet strammere, og selv mindre ændringer kan mærkes.

Nu kommer der endnu en justering, som rammer mange husstande.

Netselskabet Radius, der dækker København, Nordsjælland og Midtsjælland, hæver prisen fra 1. april.

Læs også

Det berører omkring 1,1 millioner kunder.

Beskeden fremgår af den seneste elregning, hvor selskabet forklarer, at prisændringen skyldes tidligere udskudte beløb, som nu opkræves, samt høj inflation og stigende omkostninger til udbygning af elnettet.

Den gennemsnitlige elpris for en privatkunde stiger med 2,8 øre per kilowatttime inklusive moms.

Sådan skriver B.T.

Så meget betyder det

Ifølge Radius vil en parcelhuskunde med et årligt forbrug på 4.000 kilowatttimer skulle betale omkring 14 kroner mere om måneden.

Læs også

Funktionschef Cäthe Bay-Smidt forklarer baggrunden:

“Som der står i forklaringen, skyldes det, at vi vælger at indkræve noget af det tilgodehavende, som vi har hos kunderne. De penge skal bruges til udbygninger af elnettet, hvor vi i år forventer rekordhøje investeringer.”

Prisændringen kommer få måneder efter, at elafgiften blev sænket til EU’s minimumssats i en periode på to år.

Tiltaget skulle give danskerne et økonomisk pusterum.

Radius afviser dog, at deres beslutning hænger sammen med den politiske aftale:

Læs også

“Vores prisændring har ingen sammenhæng med den politiske beslutning om en midlertidig nedsættelse af elafgiften.”

Selskabet peger på, at kunderne samtidig går fra vintertariffer til lavere sommertariffer.

I praksis vil mange opleve en lavere betaling i april end i marts, men sommertarifferne bliver højere end sidste år.

Ads by MGDK