Vi bringer derfor en guide til de ting, du skal tjekke op på, hvis du overvejer at skifte forsikringsselskab eller blot vil høre dit nuværende selskab om andre muligheder.
Grundlæggende skal du selvfølgelig være dækket med ansvarsforsikring, men de andre typisk tilkøbte forsikringer såsom vejhjælp, skader på ruder og kaskoforsikring er områder, du bør indhente nye tilbud på. Mange forsikringsselskaber tilbyder bilforsikrings-”pakker”, hvor flere af disse forsikringsområder samles i ét tilbud, og sådan en pakke passer nemlig ikke nødvendigvis ind i enhver bilejers behov. Her kan du altså hurtigt komme til at smide mange penge ud af vinduet!
Hvad kan du selv gøre for at få din nuværende præmie ned?
Hvis din bil ikke har en værdi, der overstiger 20.000-30.000 kroner, og har den en del år på bagen, så kan en dyr kaskoforsikring i mange tilfælde ikke betale sig. Hvis din bil er faldet i værdi, siden du oprettede forsikringen, bør du igen også undersøge, om det er muligt at få rettet i din forsikringspræmie.
Er det netop forsikringspræmien, der strammer i budgettet, så spørg dit nuværende forsikringsselskab til råds, om du skal betale mindre, hvis du får installeret forskellige alarmer eller særlige låse i bilen, så du står bedre i forhold til tyveri og skader. Det kan i visse tilfælde også hjælpe, hvis man får adgang til aflåst parkeringsmulighed såsom carport med aflåselig port eller parkeringskælder.
I længden kan det i mange tilfælde vise sig at være billigere at bygge en god garage derhjemme eller at købe sig adgang til parkeringskælder, mod at den årlige forsikringspræmie sættes ned. Husk derfor altid at spørge ind til de konkrete krav eller især hvilke specifikke typer af alarmer, som selskabet kræver.
Hvordan finder man det bedste tilbud?
Forsikringsselskaberne kæmper internt om kunderne, og det kan være en kompleks jungle at begive sig ind i som forbruger. De vil derfor altid få netop deres tilbud til at se mest fornuftigt ud - gerne ved at pynte op på plussiden ved at nævne alle de ekstra ting, lige netop de dækker, hvis uheldet er ude.
Så vær lidt skeptisk og spørg dig selv, om du virkelig har brug for disse specialforsikringer eller en specielt lav selvrisiko? Vigtigst af alt er det selvfølgelig at du får et godt overblik over de forskellige selskabers bilforsikringer, og i den anledning kan særligt Samlino anbefales. Siden fungerer som et neutralt mellemled mellem dig og forsikringsselskaberne, og på Samlino.dk får du nemt mulighed for at tjekke 18 af de største danske forsikringsselskabers forskellige dækninger og priser.
Når du har fundet en lille håndfuld gode tilbud, kan du således kontakte dem hver især og høre nærmere. Pres dem gerne ved at nævne de andre selskabers tilbud og spørg ind til, hvilke forskelle der er i dækning - så ved du med 100% sikkerhed, at det i sidste ende passer til dit behov!