Genialt trick: Med disse ændringer er der penge at spare

24/02/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Alle sparetrick modtages med kyshånd i disse dyre tider.

Mest læste i dag

Langt de fleste er i disse tider på udkig efter måder, hvorpå de kan spare penge derhjemme. Og det er der faktisk flere måder at gøre på.

De seneste prisstigninger på fødevarer har medført, at mange familier er blevet hårdt ramt. Det betyder nemlig, at det er blevet endnu dyrere at svinge forbi supermarkedet.

Heldigvis findes der visse ting, man selv kan gøre, for at få sine madvarer til at holde længere, så man får mest muligt ud af det, der opbevares i køleskabet.

Langt de fleste kender naturligvis til de grundlæggende tips og tricks, som f.eks., at kød skal opbevares på nederste hylde, men der er faktisk også andre tips, man bør tage til sig.

Scott Evans, der ejer firmaet Pink Storage, har afsløret en række af sine bedste tips og tricks til, hvordan du kan holde din mad frisk i længere tid, hvilket i sidste ende vil føre til, at du kan spare penge. Det skriver Daily Record.

Køleskabsdøren

Køleskabsdøren er det varmeste sted i dit køleskab. Her vælger mange at opbevare frisk juice og mælk, men det er faktisk ikke en god idé.

Derimod anbefales det, at du bruger køleskabsdøren til at opbevare vand, ketchup, mayonnaise og sodavand, da disse ting kan holde til den skiftende temperatur.

Køleskabsdøren virker til at være det perfekte sted at opbevare dine æg, mælk og juice, da de ofte har rum til dem, men fordi køleskabsdøren har den højeste i temperatur, vil det få dem til at fordærve hurtigere," siger Scott.

Hvis du vil have din mælk til at holde længere, bør du derfor opbevare den på nederste hylde i dit køleskab, lyder det.

Øverste hylder

De øverste hylder skal bruges til at opbevare de fødevarer, der bliver dårlige, når de kommer i kontakt med fugt.

"Bær er et godt eksempel på dette. Hvis du opbevarer dem i de nederste skuffer i køleskabet, hvor det er køligere, kan de udvikle fugt og rådne," siger Scott.

Friske krydderurter er en anden ting, der også kan holde længere på de øverste hylder i køleskabet.

"For at få urter til at holde længere, bør du vaske dem og lægge dem i en beholder med vand, ligesom du ville gøre med blomster," lyder det.

"Hvis du vil have dine urter til at holde endnu længere, er et godt trick at skære dem i stykker og lægge dem i isterningbakker med olivenolie. Når du laver mad, kan du blot tage en isterning ud og lade den smelte."

Nederste hylder

Fødevarer, der er de dyreste og bliver hurtigst fordærvet, bør opbevares på de nederste hylder, herunder mælk, æg, smør, ost og kød.

Den koldeste del af et køleskab, er bagerst på den nederste hylde. Derfor er det et ideelt sted at opbevare mælk. Skrøbelige ting som urter bør ikke placeres her, da de kan fryse og dø.

"Når du placerer din mad i køleskabet, så forsøg ikke at sætte noget for højt bagerst i køleskabet, da det kan blokere køleskabets ventilationsåbninger. Du skal heller ikke overfylde dit køleskab, da det vil stoppe luftcirkulationen, hvorfor din mad vil fordærve hurtigere," fortæller Scott.

Der er mange, der gerne vil have, at deres smør ikke er for kold, men ifølge Scott betyder det ikke, at den ikke skal opbevares i køleskabet.

"Hvis du kan lide, at dit smør skal have stuetemperatur, så skær en del af og lad det ligge i et smørfad i skabet, og sæt resten i køleskabet for at få det til at holde længere," lyder det.

Da det bestemt ikke er billigt at købe smør for tiden, bør du sikre, at dit smør holder i lang tid. Scott råder også folk til at tjekke temperaturen i deres køleskab, da den bør lyde på mellem tre og fem grader.

Fryseren

Frysere er praktiske, hvis du skal opbevare mad, som du ikke får spist med det samme. Når du fryser det ned, holder det nemlig meget længere tid, end i dit køleskab.

Fryseren kan også bruges, hvis du køber mad i store mængder, da du dermed kan bruge det lidt efter lidt.

"Når du køber stort ind, kan du ofte spare penge. Alt du skal gøre, er at tjekke, om den mad, du køber, kan fryses ned, og hvor længe du kan fryse den ned," siger Scott.

Masser af fødevarer, hvilket tæller alt fra æg til mælk og kogt pasta over forskellige frugter og grøntsager, kan fryses ned, så det holder længere

Anbefalet til dig