Årets første lønseddel lander i disse dage, og for mange danskere betyder det flere penge i hånden. Lavere skatter, højere fradrag og en justeret topskattegrænse gør, at mange får lidt ekstra til rådighed hver måned. Men hvad betyder ændringerne konkret for dig? Avisen gennemgår de vigtigste punkter.
Flere penge for de fleste lønmodtagere
Ifølge Jeanette Kølbek, privatøkonom i Nykredit, slipper de fleste danskere billigere i skat i år. Det skyldes primært et forhøjet beskæftigelsesfradrag samt en højere topskattegrænse.
Maksimalt beskæftigelsesfradrag: Hvis du tjener omkring 38.000 kr. om måneden, vil du få 225 kr. mere udbetalt om måneden. Hvis du tjener mere end dette beløb, stiger fradraget dog ikke yderligere.
Højere topskattegrænse: Topskattegrænsen hæves med 24.900 kr., så du først betaler topskat, hvis din årlige indkomst overstiger 665.000 kr. Det betyder, at topskatteydere får 311 kr. mere om måneden.
Mere til enlige forsørgere
Enlige forsørgere får en ekstra skattefordel i år.
Højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere: Hvis du har en månedsløn på omkring 38.000 kr., vil du få yderligere 500 kr. i fradrag, hvilket samlet betyder 717 kr. mere udbetalt om måneden sammenlignet med sidste år.
Enlige forsørgere, der betaler topskat, får endnu mere: For denne gruppe stiger det månedlige rådighedsbeløb med 1.029 kr.
Ejendomsvurderinger kan påvirke din skat
Sidste år fik mange boligejere en uventet ændring på deres lønseddel, da ejendomsskatter blev opkrævet sammen med A-skatten. I år ser billedet dog mere stabilt ud.
Ejendomsvurderingerne er nu baseret på foreløbige 2024-tal, men endelige vurderinger forventes først i løbet af året. Det betyder, at der stadig kan ske efterreguleringer, hvis vurderingsmyndighederne vurderer, at din bolig er steget eller faldet i værdi.
Flere penge – men hvad skal de bruges på?
Med ekstra penge på kontoen opstår spørgsmålet: Skal de bruges eller spares op?
Danskerne har de seneste år vist en stærk tendens til at spare op frem for at forbruge. Nye tal viser, at gennemsnitligt har hver dansker over 18 år næsten 250.000 kr. stående på en konto med lav rente.
"Når vi taler med vores kunder, handler det ofte om global uro og økonomisk usikkerhed, der får folk til at holde fast i en stor opsparing," siger Jeanette Kølbek.
En undersøgelse fra Sydbank viser, at 14 procent af befolkningen ikke har nogen opsparing til uforudsete udgifter, og 21 procent kan ikke betale en uventet regning på 10.000 kr.
Så hvor meget opsparing er nok?
"Som bankfolk har vi den tommelfingerregel, at en opsparing svarende til tre udbetalte månedslønninger er fuldt tilstrækkeligt, hvis man har hus og bil," forklarer Jeanette Kølbek.
