Har du været forbi en tankstation for at spille Eurojackpot? Så bør du tjekke din kupon

Af: Kasper Rud

|

21/09/2024

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Gevinst på 8,4 millioner kr. købt på Cirkle K.

Lige nu læser andre også

Har du været på tanken og spille Eurojackpot? – så skal du nok tjekke din kupon

Danske Spil melder om to store gevinster efter fredagstrækningen i Eurojackpot. Den ene er en kæmpestor andenpræmie på 8,4 millioner kroner på en kupon købt på Circle K. Den anden er en kupon købt af en person fra København K, som kan pakke sydfrugterne og rejse afsted med sit "monsterfede" rejsegavekort.

En heldig dansker kan proppe over 8 millioner kroner i lommen efter fredagens Eurojackpot trækning.

En rigtig heldig kartoffel, som har købt sin Eurojackpot kupon på Circle K på Jyllingevej 166 i Rødovre, kommer nok til at gnide sig en ekstra gang i øjnene, når kuponen skal tjekkes. Den heldige dansker har nemlig vundet andenpræmiepuljen i lotteriet.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse, via Ritzau.

Det betyder, at der inden længe ruller 8.368.938 skattefrie kroner ind på kontoen.

Førstepræmiepuljen blev ikke vundet i denne omgang, og vokser dermed til flotte 304 millioner kroner, som er i spil allerede på tirsdag.

”Fornøjelsen er altid stor, når vi får lov til at dele gevinster ud til glade danskere, der spiller med i vores lotterier. Vi bliver i Danske Spil glade hver gang. Også selvom det sker hver eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Eurojackpot i Danmark.

”Monsterfed” fredag i København K
Samtidigt med, at den kæmpestore andenpræmie blev trukket, blev der også trukket en vinder af "Eurojackpots monsterfede ekstratrækning". Her er præmien et gavekort på en rejse til en værdi af 200.000 kroner, og der bliver trukket lod blandt alle spillede Eurojackpot rækker.

Den heldige vinder kommer fra København K – og kan altså godt pakke kufferterne, og forberede sig på en oplevelse for livet. Vedkommende vandt udover rejsegavekortet en gevinst på 254 kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem begge et stort tillykke.

Vindertal, Eurojackpot, 20. september
9, 17, 19, 26, 39

Stjernetal, Eurojackpot, 20. september
4, 10

Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i juni 2024, hvor en Eurojackpot kupon købt på Trianglen på Østerbro i København gjorde en heldig dansker 760 millioner kroner rigere.

Anbefalet til dig