Kan ramme hårdt: Kan koste disse danskere 5.000 kr. ekstra om måneden

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den russiske præsident kan ramme danskerne hårdt, hvis han beslutter sig for at lukke helt for gassen til Europa.

Lige nu læser andre også

Skulle Ruslands præsident, Vladimir Putin, beslutte sig for at lukke for gassen til EU, vil det ramme alle danske husstande på økonomien.

For mange tusinde danskere vil det endda sende dem ud i en økonomisk kritisk situation, lyder det i en ny analyse fra Finans Danmark ifølge B.T.

Det vil i høj grad være de danskere, der har gas som opvarmningskilde i deres bolig, der for alvor vil kunne mærke, at et gasstop kommer til at gøre indhug i deres økonomi.

Ifølge analysen fra Finans Danmark vil de godt 400.000 husstande, der opvarmes med gas, blive hårdt ramt af prisstigninger, hvis der lukkes for gassen.

Hvis der sammenlignet med prisen i 2020, vil op til flere af de cirka 400.000 gasopvarmede husstande blive ramt af en merudgift, der lyder på ca. 5.000 kr. om måneden, når der indregnes både prisstigninger på gas og general inflation.

Bor man i et stort og dårligt isoleret hus, kan det ende med at se endnu værre ud, hvis det opvarmes med gas. Her kan man potentielt se frem til at blive ramt af en ekstraregning på ca. 8.000 kr. om måneden.

"For mange gaskunder bliver det en rigtig hård vinter, hvis det er helt uden russisk gas. Det må man være ærlig og sige," lyder det fra Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark.

Det bliver desuden estimeret, at omtrent 4% af de danske husstande vil have færre indtægter end udgifter, såfremt Vladimir Putin trykker på den store røde 'Stop'-knap.

Ifølge Niels Arne Dam er der dog en stor del af denne gruppe, der har en opsparing, de kan trække på. Estimeret set vil ca. 1% af de danske husstande også løbe tør for opsparing, og vil derfor ikke kunne betale deres regninger.

Det er dog ikke blot husstande, der opvarmer med gas, der vil få de økonomiske konsekvenser at mærke, hvis der bliver lukket for gassen.

Derimod vil det ramme alle danskere, om end dem, der ikke opvarmer med gas, ikke rammes nær så hårdt. Ifølge Finans Danmark vil dette scenarie føre til en merudgift på mellem 700 kr. og 2.700 kr. om måneden for gennemsnitlig husstand.

Anbefalet til dig