Knækkede elregning-koden: Nu rasler tallene af

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et gruppe geniale maskiningeniør-studerende har allerede sparet 1000 kWh om måneden

Lige nu læser andre også

Det er efterhånden et tabu at tale om inflationen: strømmen bliver dyrere, priserne på dagligvarer stiger, og tallene på regningerne bliver højere.

Borgere der især kan mærke det økonomiske pres, er de lokale købmænd der både skal håndtere adskillige lamper, prisstigende dagligvarer, og mange køleapperater der mest af alt føles som økonomiske sorte huller, hvor penge forsvinder ned i.

En af disse hårdt ramte indehavere er Marianne Helboe Rasmussen, der ejer Min Købmand i Laurbjerg, skriver Ekstra Bladet.

- Det har påvirket mig meget. Det har givet en del søvnløse nætter. Jeg har været meget presset, fortæller hun.

- Da vi fik elregningen for august måned, tog jeg den med til min bank og sagde, hvad skal jeg? Skal jeg køre videre, skal jeg undersøge, hvad det koster at få solceller på taget, eller skal jeg sige, at dét var dét?

Den bekymrede indehaver endte med at holde et borgermøde med byens handlere, for at borgerne sammen kunne finde en potentiel løsning.

Og løsningen kom - dog fra en noget uventet kant.

En gruppe ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet henvendte sig nemlig til Marianne Rasmussen.

De unge mennesker havde fået til opgave, som en del af et projekt på første semester, at skulle finde en problemstilling hos en lokal virksomhed, og fremudvikle en potentiel løsning.

De unge genier spurgte derfor Rasmussen, om de måtte komme ned i butikken og tage sig et kig.

- Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad de skulle, da de kom. Men inden jeg fik set mig om, havde der været to grupper på besøg, og den ene af dem tog en masse målinger og havde en masse idéer, fortæller Min Købmand-indehaveren.

- Det startede med, at vi alle sammen gik ind, og så tænkte vi ’hold da op, der er godt nok koldt herinde’. Og så gik vi ellers ned mod køleafdelingen, fortæller en af de studerende, Nikolai Tiedemann.

Studiegruppen nåede ikke at være inde i butikken i mange øjeblikke, før de kastede sig over den store lukkede fryser, der stod placeret midt i butikken.

- Da vi var herude første gang, havde en af vores gruppekammerater et termisk kamera på sin telefon, hvor han så kunne tage billeder af den og se, hvor varmen forsvandt hen. Og kulden falder jo til jorden, fortæller Søren Andersen, den studerende ingeniør.

De studerende fik derfor anskaffet sig isoleringsmåtter, som de pakkede den store fryser ind i.

Marianne Helbo Rasmussen skulle ikke vente længe, før forskellen kunne mærkes på elregningen.

- Det har betydet sådan cirka 1000 kWh på en måned, fortæller hun lykkeligt.

Resultatet af den hjælpende gav de studerende et godt selvtillids-boost, der nu kan se frem til en spændende uddannelse med en masse problemstillinger, hvor de kan fortsætte med deres løsningsorienterede tankegange.

- Det er meget federe at kunne levere et produkt og rent faktisk hjælpe hende. Hun har jo haft reelle problemer, som vi har hjulpet på. Jeg ved ikke, om vi har fikset dem, men vi har i hvert fald hjulpet, fortæller Andersen.

Anbefalet til dig