Kommune udsat for hackerangreb: Stjålet millionbeløb fra borgerne

Penge
Foto. Shutterstock
Foto. Shutterstock
I en periode der strakte sig over en måned, har hackere taget millionbeløb. Nu er sagen anmeldt.

Lige nu læser andre også

Guldborgsund Kommune har været udsat for et hackerangreb, hvor hackerne efterfølgende har fået overført penge til flere konti i europæiske banker. Angrebet er stoppet af Guldborgsund Kommune, og der er handlet hurtigt i forhold til sikkerhed, anmeldelser og interne tiltag.

Helt konkret har hackerne fået adgang til en medarbejders e-mail-konto og haft mulighed for at sende i alt otte fakturaer i perioden mellem den 3. november og 12. december til økonomiafdelingen til videre betaling. Der er overført knap 1,4 millioner kroner fra kommunen til konti i fire forskellige banker i henholdsvis Belgien, Tyskland og Spanien.

De pågældende mails har i udseende været identiske med Guldborgsund Kommunes mailskabelon, og samtidig er det anført, at betalingerne vedrører konkrete EU-projekter, som kommunen rent faktisk er en del af. Korrespondancen med økonomiafdelingen har også indeholdt relevante og korrekte oplysninger om interne overførsels- og konteringsforhold i kommunen. Det er uvist på nuværende tidspunkt, hvordan hackerne har fået indsigt i den slags meget specifikke, interne forhold.

Alle interne procedurer for udenlandske bankoverførsler har været overholdt i den konkrete sag. For at undgå, at en lignende situation kan opstå igen, har Guldborgsund Kommune med det samme indført en udvidet procedure i forbindelse med udenlandske betalinger.

Anbefalet til dig