Nyheder24.dk
Forside Penge Mange pensionister har været i tvivl: Nu er der nyt...

Mange pensionister har været i tvivl: Nu er der nyt om fødevarechecken

penge
Shutterstock

Mange har ventet på denne afklaring

Lige nu læser andre

Mange danske hjem mærker stadig presset fra stigende priser.

Turen i supermarkedet er blevet dyrere, og selv helt almindelige basisvarer fylder mere i budgettet end tidligere.

For pensionister med fast indkomst kan selv mindre udsving i priserne mærkes tydeligt i hverdagen.

Særligt fødevarer har gennem de seneste år været en økonomisk belastning for mange ældre.

Når pensionen tikker ind én gang om måneden, er der ikke samme fleksibilitet som på arbejdsmarkedet.

Læs også

Derfor har fødevarechecken på 2.500 kroner fået stor opmærksomhed. Den er tænkt som en håndsrækning til dem, der er hårdest ramt.

Men reglerne har skabt usikkerhed, især blandt pensionist-ægtepar.

Mange har været i tvivl om, hvorvidt en samlet formue over 350.000 kroner ville spænde ben for udbetalingen.

Nu er der kommet en klar melding.

Folkepensionister, der er gift, kan begge få den skattefri fødevarecheck, også selv om parrets samlede formue overstiger 350.000 kroner.

Læs også

Det afgørende er, at hver pensionist for sig har en registreret likvid formue på højst 350.000 kroner.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet ifølge Senior News.

“Det er alene den personlige registrerede formue, der har betydning,” fremgår det af svaret.

Hundredvis søgte svar

Hos Faglige Seniorer har organisationens socialrådgivere modtaget hundredvis af spørgsmål fra medlemmer, der har været usikre på reglerne.

Bekymringen har været, at den ene ægtefælles opsparing kunne betyde, at begge mistede retten til checken.

Læs også

Den tvivl er nu fejet af bordet.

Fødevarechecken udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kroner til folkepensionister, der modtog pension i november 2025 og ligger under formuegrænsen.

Beløbet modregnes ikke i pensionstillæg, boligydelse eller andre ydelser.

Udbetalingen forventes at ske i maj 2026, hvis lovgivningen vedtages som planlagt. Checken bliver udbetalt automatisk, og der skal ikke søges.

Gælder også andre grupper

Ordningen omfatter også førtidspensionister, seniorpensionister og efterlønsmodtagere, hvis de modtog offentlig forsørgelse i november 2025.

Læs også

For disse grupper har formuens størrelse ingen betydning.

Fødevarechecken er en del af en bred politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som samlet afsætter 4,5 milliarder kroner i 2026 til økonomisk hjælp til grupper, der er hårdt ramt af høje fødevarepriser.

Ads by MGDK