Milepæl nået: Laveste rente i et helt år

Af: Mie M.B

|

21/12/2023

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tendensen har været at renten kun er steget. Nu er den på sit laveste siden september sidste år.

Lige nu læser andre også

I løbet af 2023 har renten været et centralt emne, ofte i negativ forstand, da markante stigninger har resulteret i øgede udgifter for boligejerne. Onsdag blev en lille milepæl dog nået på vejen mod en lavere rente, da den danske tiårige statsobligationsrente ramte det laveste niveau i mere end et år. Det skriver Ekstra Bladet.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede fire basispoint lavere i 2,21 procent, det laveste niveau siden 15. december 2022. Samtidig faldt den toneangivende tiårige rente på det amerikanske obligationsmarked med otte basispoint til 3,85 procent, mens renten på den toårige statsobligation faldt 11 basispoint til 4,33 procent.

I Tokyo forrentes den amerikanske tiårige rente med 3,85 procent torsdag morgen, hvilket er seks basispoint lavere end ved dansk lukketid onsdag. Den toårige rente handles i Tokyo i 4,35 procent.

Torsdag eftermiddag forventes nye tal om antallet af amerikanere på dagpenge. Økonomerne venter en stigning til 215.000 nytilmeldte ledige i sidste uge, efter at tallet ugen før var 202.000 nytilmeldte ledige. Selvom tallet stadig betegnes som lavt, indikerer det fortsat fremgang på det amerikanske arbejdsmarked, hvilket seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank kommenterer i en morgenkommentar. Han påpeger, at ansøgningstallet er et stykke fra de 300.000 amerikanere, der normalt anses som grænsen for, hvornår den amerikanske beskæftigelse begynder at falde, og advarer om, at en lavere ansøgningsrate end forventet kan presse renterne op.

Anbefalet til dig