Minister vil ændre loven: Danskerne bør også få penge for at pante dette

Penge
Foto. Shutterstock
Foto. Shutterstock
Magnus Heunicke skal mandag til EU-ministerrådsmøde. Går alt som planlagt, er der penge på vej til danskerne.

Lige nu læser andre også

Miljøminister Magnus Heunicke (S) tager kampen op for at indføre pant på dåser fra den tyske grænsehandel. Han vil bringe emnet på dagsordenen til det kommende EU-ministerrådsmøde i Bruxelles, der finder sted på mandag.

Det skriver Avisen Danmark.

Ministeren understreger, at det er på tide at stoppe praksissen, hvor tyske grænsehandelsbutikker undlader at pålægge pant på dåser, der ender som affald i den danske natur.

"Det skal være slut med, at de tyske grænsehandelsbutikker omgår deres miljøansvar. Vi kan se, at dåserne havner i den danske natur. Det er et hul, de har udnyttet i alt for lang tid," udtaler Magnus Heunicke til Ritzau.

Danmarks Naturfredningsforening har i perioden fra 2018 og frem til i år fundet hele 75.000 dåser i naturen alene i Syd- og Sønderjylland under deres årlige affaldsindsamling. Op mod 80 procent af disse dåser var uden pant.

Spørgsmålet om tysk dåsepant er en del af det kommende emballagedirektiv, som EU-landenes miljøministre skal diskutere på mandag.

Udover det miljømæssige aspekt påpeger ministeren også betydningen af fair konkurrence.

"Vi skal heller ikke lægge skjul på, at det handler om en fair og ordentlig konkurrence, hvor der er butikker på den danske side af grænsen, som skal opkræve pant, og som gør det (...) Men der er så det her hul, som gør, at de tyske grænsehandelsbutikker kan sælge uden pant" forklarer Magnus Heunicke.

I Tyskland eksisterer allerede et fungerende pantsystem, ligesom det kendes fra Danmark. Dog er det dansk-tyske grænsehandel undtaget fra det tyske pantsystem.

Dansk Erhverv har sammen med Danmarks Naturfredningsforening længe arbejdet imod de pantfri dåser. De har også påpeget problemet med et sort marked, hvor pantfri dåser bliver solgt i Danmark af personer, der udelukkende køber ind i Tyskland med henblik på videresalg.

I september faldt der en dom i anden instans hos EU-domstolen, hvor Dansk Erhverv tabte sin sag mod EU-Kommissionen.

Anbefalet til dig