Dankortet, som har været genstand for debat og kritik siden sommeren, står over for en afgørende prisregulering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Denne regulering vil fastlægge rammerne for detailhandlens samlede omkostninger til drift af dankortet i både 2024 og 2025.
Detailhandlen har kæmpet for at bevare dankortet, mens kritikere hævder, at dette 40 år gamle betalingsmiddel er overstået. Prisreguleringen skaber nu bekymring, da faldende transaktioner indikerer, at prisen på betalinger muligvis vil stige. Det skriver Finans.
Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger i Dansk Erhverv, påpeger, »Vi ved desværre, at der er et fald i antallet af transaktioner. Selv om vi gætter på, at de samlede omkostninger bliver lavere, kan det betyde, at prisen på betalinger stiger.«
Danskere betaler ikke direkte for brugen af dankort, men butikkerne, der modtager dankort, bærer omkostningerne, hvilket indirekte påvirker forbrugerne gennem butikkernes priser.
Undersøgelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som normalt offentliggøres i december, viser, at dankortets driftsomkostninger for Nets og bankerne muligvis er i stagnation. Dette er positivt for detailhandlen, men udfordringer opstår på grund af færre dankorttransaktioner og øget brug af mobilbetalinger som Apple Pay.
Erhvervsminister Morten Bødskov ønsker at fremtidssikre dankortet og overvejer justeringer af reglerne på betalingsområdet. Ministeren erkender dankortets vigtige rolle og ønsker at opretholde en stærk konkurrence, der sikrer adgang til billige og bredt tilgængelige betalingsløsninger.
Nets, der er en del af Nexi Group, har endnu ikke kommenteret sagen, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke har offentliggjort rammeudgifterne for driften af dankortsystemet i 2024 og 2025. Detailhandlen og dankortets fremtid afventer nervøst resultatet af prisreguleringen.
