Norlys med stor lancering: Brug den rigtigt, og du sparer mange penge i strøm

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Udnyt muligheden, når elprisen er lav.

Mest læste i dag

Syv forskellige apps og tre forskellige ladebrikker til at betale for ladning af bilen. Det har været virkeligheden for mange elbilejere, især når de har været på længere bilture rundt i Europa. Men nu bliver det langt nemmere for eksempel at køre på påskeferie i en elbil.

En ny lade-app fra Norlys giver nemlig adgang til mere end 650.000 offentlige ladepunkter i det meste af Europa.  

- Vores ambition er, at det skal være både let og overskueligt at vælge elbilen til, og derfor må det ikke være besværligt som elbilist at tage på en længere køretur hverken i Danmark eller Europa. Mange skal snart køre på påskeferie, og nu kan de nøjes med én app uanset om turen går på tværs af landet eller Europa, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning i en pressemeddelelse

Den nye Norlys lade-app er åben og kan bruges af alle elbilejere uanset hvilken ladeoperatør, de ellers bruger. I appen kan der betales med betalingskort, mobilepay, apple- eller googlepay, mens Norlys-elkunder også kan vælge at få ladningerne i Danmark trukket direkte på deres næste elregning. 

Lad automatisk når det er grønnest og billigst 

Det er Norlys’ samarbejde med elbilplatformen Monta, som via roaming nu gør det muligt at lade på 11 forskellige operatørers ladestandere fra bare én app. Samarbejdet betyder, at Norlys nu har lanceret en ny ladeapp.

Udover at tilbyde opladning på ladepunkter i det meste af Europa, gør appen det også muligt for Norlys’ ladekunder at benytte såkaldt ‘smart charging’, hvor opladningen automatisk sker, når strømmen er grønnest og billigst. 

- I takt med at vi får mere grøn strøm fra både vindmøller og solceller i vores energisystem, vil der komme større udsving i produktionen af strøm og dermed også i elprisen. Derfor er det afgørende, at elbilerne bidrager med fleksibilitet til energisystemet, så de lader, når der er overskud af grøn og billig strøm, siger Ellen Trolle. 

Anbefalet til dig