Her er pensionistens billige madvalg.
Lige nu læser andre
For 69-årige Michael Kurt Nielsen handler hver eneste indkøbstur om én ting: at få så meget som muligt for så få penge som muligt.
Føtex og Kvickly er fortid. I dag handler han udelukkende i discountbutikker – og kun, når der er gode tilbud.
Efter flere år med stigende fødevarepriser er hans dagligvarebudget presset til det yderste.
Nu håber han, at en politisk sænkelse af momsen kan give lidt luft i økonomien. Han siger ifølge B.T.
“Jeg synes, det er en god idé, at sænke momsen. Men jeg synes, vi skal endnu længere ned. Eventuelt kan frugt og grønt få en, der er lavere.”
Læs også
Smør, havartiost og oksekød er nogle af de varer, Michael må gå udenom. I stedet køber han kun svinekød, hvis det er på tilbud, og nøjes med de billigste sodavand.
Han pointerer, at selv små besparelser gør en forskel. Alt tæller, når man lever af folkepension og kæmper med stigende priser på næsten alt.
Den seneste tid har både dagligvarekæder som REMA 1000 og organisationer som De Samvirkende Købmænd talt for at sænke momsen – eksempelvis ned til 15 procent.
Det forslag støtter Michael fuldt ud. Han mener endda, det bør gå endnu længere – især når det gælder frugt og grønt.
“Som det er nu, kigger jeg ikke engang på de økologiske varer. Jeg ved, at det er for dyrt.”
Læs også
Michael erkender, at pengene til en momslettelse skal findes et andet sted, men han mener, at mad bør prioriteres:
“Mad skal vi jo have. Især på dagligvarer og basisvarer bør momsen sænkes.”