Rema 1000, SuperBrugsen og flere i kæmpe priskrig: Her koster det kun 3,95

Foto: Shutterstock/Google Maps
Foto: Shutterstock/Google Maps
Der er slutspurt op til jul for landets butikskæder - og det er godt for danskernes pengepunge.

Mest læste i dag

En intens slutspurt har taget form blandt supermarkederne, der kæmper om forbrugernes gunst op til jul.

I en panisk indsats før lukketid bringer flere supermarkeder priserne ned på absurd lave niveauer, viser B.T.'s seneste pristjek af 11 varer fordelt på 10 supermarkedskæder.

Selvom mange priser har holdt sig stabile siden sidste uges pristjek, er der sket dramatiske prisfald i sidste øjeblik.

For eksempel kan man nu erhverve sig en liter sødmælk til kun 2,95 kroner i 365 Discount – markedets laveste pris.

Coop gør sig også bemærket ved at tilbyde piskefløde til blot 3,95 kroner i SuperBrugsen og Kvickly - et tydeligt forsøg på at trække de julehandlende til butikkerne.

På kødsiden har Salling Group markeret sig med "Min And" i Netto, der nu kan erhverves til en lav pris på 25 kroner per kilo, hvilket placerer dem som markedets billigste på juleand.

Billedet har ændret sig en smule siden sidste uge, hvor Rema 1000 dominere priserne. Selvom Rema 1000 fortsat holder fast i de konkurrencedygtige priser, er de blevet udfordret af enkelte vilde brandtilbud fra andre supermarkeder.

Netto indtager andenpladsen med tre varer, hvor de er de billigste, i konkurrence med Rema 1000s fire varer.

Supermarkedskrigen fortsætter op til juleaften, og forbrugerne kan glæde sig over de ekstraordinære tilbud i kampen om de laveste priser.

Anbefalet til dig