Det seneste år har danskerne taget imod elregningen med en klump i halsen og bekymrende tanker.
Elkunder har nemlig skulle vænne sig til væsentligt højere tal på elregningen end tidligere.
Heldigvis vedtog et flertal i Folketinget i september en såkaldt ‘vinterhjælp’ for især hårdt ramte elforbrugere.
Efter aftalen skulle elafgiften falde fra 69,7 øre per kilowatt-time, til 0,8 øre per kilowatt-time i det første halvår af 2023. Statens ‘vinterhjælp’ vil sammenlagt komme til at koste 3,5 milliarder kroner, direkte fra statskassen.
‘Jeg er rigtig glad for, at det i nat er lykkedes at lave en meget, meget bred aftale om, hvordan vi kan give en politisk håndsrækning til danskerne’, fortalte finansministeren på pressemødet, hvor hjælpen blev præsenteret for danskerne.
Men nu er vinteren et overstået kapitel, og vi går varmere stunder i møde. Dermed ophæves den særdeles behjælpelige støtte til elregningen igen, skriver Finans.
Helt specifikt vender de tårnhøje afgifter igen tilbage til danskerne den 1. juli.
Den midlertidige rabat betyder, at millioner af danskere per 1. juli igen skal se frem til at betale 0,87 kroner per kilowatt-time - en pris der forventes at stige til 0,94 kroner per kWh inklusiv moms.