Skylder du penge til Skat? Det kan koste dig dyrt i renter

Af: Alberte B. C.

|

25/03/2025

Penge
Foto: Skærmbillede fra skat.dk/Privat
Foto: Skærmbillede fra skat.dk/Privat
Gør dig klar til endnu en økonomisk mavepuster.

Lige nu læser andre også

Hvert år tjekker millioner af danskere deres årsopgørelse med håb om penge tilbage.

Men bag tallene gemmer der sig en forskel, der kan få mange til at stejle – for renterne, der følger med, er alt andet end fair fordelt.

Mens Skat nøjes med at betale 0,6 procent i rente, hvis du har penge til gode, risikerer du som borger at skulle af med op til 7,3 procent i rente, hvis du selv skylder.

Allerede fra 1. juli stiger renten fra 5,3 til 7,3 procent, og det er uanset om du skylder 5.000 eller 50.000 kroner. Sådan skriver TV Midtvest.

Ifølge Skat handler det om at skabe incitament til hurtig betaling.

Men det forklarer ikke, hvorfor balancen er så skæv.

En ting er at undgå, at folk bruger Skat som opsparingskonto - noget helt andet er at opkræve over 12 gange så meget, som man selv udbetaler.

Formueekspert Jeanette Kølbek forklarer, at staten bevidst gør det uattraktivt at have gæld.

Men hun tilføjer også:

"Jeg kan da sagtens forstå det, og det ville da være fantastisk, hvis vi kunne få en lige så høj rente, hvis vi havde overskydende skat."

Flere borgere i Midt- og Vestjylland har udtrykt frustration over systemet og den oplevede uretfærdighed.

Det føles som et system, hvor det altid er dig som borger, der taber mest - uanset hvem der har lavet fejlen.

Rentesatserne er måske logiske set fra Skats side.

Men for mange danskere føles det, som om regnestykket aldrig rigtig falder ud til deres fordel.

Anbefalet til dig