Test: Hvornår skal man vælge et kredittkort eller forbrugslån?

Udviklingen af forbrugslån og kredittkort tog sin begyndelse i 1970 og 80'erne. Mange ting i samfundet har ændret sig siden dén tid, ikke mindst inden for dette felt.

Sponsoreret indhold

Markedet for forbrugslån uden om de traditionelle pengeinstitutter er nærmest eksploderet de senere år. Der er i dag flere udbydere på markedet end nogensinde før, og udvalget af låntyper har aldrig været så bredt som det er i dag. Sådan udfører du din egen test af de forskellige tilbud.

Udbuddet af kredittkort, kviklån, lynlån, SMS-lån osv. kan derfor være lidt af en jungle at begive sig ind i. Man kan hurtigt blive usikker på om den ene eller den anden lånemulighed nu er den mest fordelagtige. Rentesatser, gebyrer og øvrige vilkår varierer meget inden for området, og man skal gøre sig lidt umage for at gennemskue tingene.

Det er altid lidt ærgerligt at benytte sig af et godt tilbud – for derefter at opdage, at man har overset et endnu bedre tilbud. Denne artikel giver forhåbentlig et par pejlemærker at gå efter.

En række scenarier

Ser man lidt på baggrunden for, at behovet for forbrugslån og kredittkort kan opstå, er det ligetil at forestille sig en række scenarier, f.eks.:

- Man mister sine briller, og er ikke dækket af forsikringen.

- Man får tilbudt svigerfars brugte firmabil til en pris langt under markedsværdien.

- Kæresten slår op, og flytter ud med halvdelen af indboet.

- Uforudsete udgifter i forbindelse med jobskifte.

- Udskiftning af havareret computer.

Ud fra ovenstående kan man formode, at mange overvejer optagelse af forbrugslån eller kredittkort som et middel til at dække pludselige ekstraudgifter, der opstår som følge af uheld, uventede muligheder eller andre omstændigheder, der ikke lader sig forudsige eller planlægge. Det er nok heller ikke en urimelig antagelse, at en del forbrugere anvender forbrugslån til finansiering af f.eks. ferierejser eller tøjindkøb, som man ikke umiddelbart har penge til.

Der er rigtig mange mulige grunde til at overveje et lån uden sikkerhet. Der er også rigtig mange forskellige lånemuligheder at vælge imellem, og det handler naturligvis om at vælge det mest fordelagtige i betragtning af de nærmere omstændigheder.

Konto- og kredittkort

En række butikskæder og storcentre tilbyder kontokort til indkøb i kædens/centrets butikker. I praksis er der tale om en stående kredit med et aftalt maksimum. Hver måned skal kortindehaveren indbetale et minimumsbeløb, f.eks. 5 % af den aktuelle kreditsaldo. Et kontokort er velegnet som kreditmulighed, hvis man foretager en betydelig del af sine indkøb i samme butikskæde eller storcenter, og ønsker en løbende kredit til forskellige køb gennem en længere periode.

Har man behov for en kredit uden begrænsninger i udvalget af butikker eller varer, tilbyder nogle finansieringsselskaber et egentligt kredittkort (f.eks. Visa eller MasterCard) med tilknyttet kreditmaksimum. Vilkårene er nogenlunde som for kontokort, dvs. månedlig minimumsbetaling af en vis andel af den skyldige saldo. 

Et sådant kredittkort kan bruges til køb overalt hvor kredittkort modtages, inkl. i netbutikker. For at finde mere information om kreditkort, kan du besøge kredittkortinfo.no. Det er et eksempel på et websted, der giver dig mulighed for at udføre en kredittkort test.

Forskellige typer af forbrugslån

Til dækning af de forskelligartede behov for likviditet, der kan opstå i situationer som de ovennævnte, tilbyder dagens lånemarked som nævnt en række forskellige låneprodukter. I det følgende gennemgås disse produkter i overordnede hovedtræk.

Egentlige lån

Det "traditionelle" forbrugslån er et kontant lånebeløb, som overføres til forbrugerens konto, og derefter er til fri rådighed. Sådanne lån afdrages som regel månedligt med en løbetid på nogle få år. Låntypen er velegnet til enkeltstående køb af f.eks. møbler eller forbrugerelektronik, hvor betalingen så sker i afdrag over en periode.

Den ovennævnte type af lån optages som regel via lånudbyderens hjemmeside. Finansiering af køb direkte i fysiske butikker formidles af flere forhandlerkæder, bl.a. inden for hårde hvidevarer og elektronikprodukter. Står man for at skulle foretage et køb i en bestemt butik, som tilbyder formidling af finansiering, er dette naturligvis værd at tage med i overvejelserne. Flere sådanne butikker tilbyder foruden finansiering også aftaler om delbetaling eller betalingsudsættelse.

Andre finansieringsformer

For nylig er de såkaldte SMS-lån blevet introduceret på markedet for forbrugslån. SMS-lån er mikrolån (helt ned til 100 kr.), som typisk skal tilbagebetales i én rate ved udløbet af en kort frist på eksempelvis 30 dage. 

Det er en nærliggende antagelse, at denne låneform er målrettet impulskøb blandt forbrugere i den yngre aldersgruppe: Send en SMS - få penge til dén vare du står med i hånden - betal i næste måned.

Det kan afslutningsvis nævnes, at enkelte specialbutikker giver mulighed for køb på abonnement. F.eks. tilbyder flere optikerkæder køb af briller og kontaktlinser med betaling over 12 eller 24 måneder.

Valg af forbrugslån

Udbuddet af forbrugslån rummer i dag finansieringsmuligheder fra "klassiske" kontantlån over køb på afbetaling til konto- og kredittkort. Konkurrencen mellem de forskellige finansieringsselskaber er livlig, og det vil givetvis føre til lancering af endnu flere finansieringsprodukter i fremtiden. I dagens mangfoldige lånemarked kan være vanskeligt at forvisse sig om, at man nu også vælger det mest optimale tilbud.

Lån eller kredit?

I forbindelse med forbrugslån kan man overordnet skelne mellem lån og kredittkort. Et lån udbetales på én gang, og lånebeløbet er derefter til rådighed for låntageren. Der skal afdrages på den samlede gæld straks fra lånets optagelse. Kredittkort kan betragtes som en løbende bevilling af et lån op til et aftalt maksimum. Låntageren kan benytte kreditten mere eller mindre efter behov, og den månedlige minimumsydelse stiger og falder i forhold til den aktuelle saldo på kreditten.

Om man bør vælge lån eller kreditkort afhænger af flere faktorer. Har man behov for finansiering af et enkelt varekøb her og nu, er et lån den mest nærliggende valgmulighed. Har man varierende behov for finansiering af en række varekøb over en periode, er man antagelig bedre tjent med en kredit. Ud over disse praktiske overvejelser kan der naturligvis være forskelle i omkostningerne at tage højde for.

Årlige omkostninger i procent (ÅOP)

ÅOP er et vigtigt begreb, når det handler om sammenligning af forskellige lånemuligheder. ÅOP giver et udtryk for de samlede kreditomkostninger, beregnet som en årlig procentsats i lånets løbetid. Det er lovpligtigt for lånudbydere at oplyse ÅOP for deres lånetilbud. Det giver forbrugerne en mulighed for at foretage en overordnet prissammenligning af to eller flere lån med forskellige rente- og gebyrsatser mv.

Det er vist risikofrit at antage, at samtlige udbydere af forbrugslån har hjemmesider med information om deres produkter. Det giver forbrugerne god mulighed for at vurdere de forskellige lånetilbud. Der findes desuden et antal forbrugerorienterede hjemmesider med oplysninger om markedet for forbrugslån, anmeldelser, blogindlæg, henvisninger osv. Disse websteder gør det lettere at udføre en test af tilbudene.

På næsten alle lånudbyderes hjemmesider kan man finde interaktive låneberegnere, der kan give præcis oplysning om de aktuelle omkostninger (inkl. ÅOP) for forbrugslån og kredittkort ud fra lånebeløb, løbetid og andre parametre. Udbydere af kredittkort (se under "Lån eller kredit?" ovenfor) angiver typisk ÅOP ved 25/50/100 % udnyttelse af kreditten, hvilket giver et nogenlunde sammenligningsgrundlag for lån og kreditter.

Øvrige vilkår

ÅOP er en vigtig indikator, men der er naturligvis andre aspekter af lånevilkårene, der kan have interesse i forbindelse med valg af forbrugslån. Eksempelvis kan det have betydning at få bevaret flg. spørgsmål:

- Er lånet fast forrentet i hele afdragsperioden?
- Hvilke valgmuligheder er der vedr. afdragsstørrelse/løbetid?
- Hvad koster det at ændre (f.eks. opsige) lånet undervejs?

I tvivlstilfælde kan man som regel blive vejledt af udbyderens kundeservice pr. telefon, chat eller e-mail.

Almene overvejelser

I forbindelse med valg af forbrugslån er der en ganske lang række af forhold, man bør tage under overvejelse, hvis man vil være sikker på at foretage det optimale valg - især hvis der er tale om et større lån med forholdsvis lang løbetid.

Det er under alle omstændigheder en god ide at se ud over sin øjeblikkelige situation og tænke fremad så langt som lånets afviklingsperiode strækker sig. Man bør med andre ord have øje for lånets påvirkning af ens økonomiske råderum gennem hele lånets "levetid".

Helt generelt kan man sige, at store lån er billigere end små lån. Det hænger sammen med, at stiftelsesomkostninger og gebyrer ikke skalerer med lånets størrelse. Med andre ord koster det f.eks. tilnærmelsesvis det samme at oprette et lån på 10.000 kr. som det koster at oprette et på 1.000 kr.

Det forhold kan give anledning til overvejelser om lånets størrelse. Har man eksempelvis et eksisterende lån på 5.000 kr., og har behov for at låne yderligere 5.000 kr., er det muligvis fordelagtigt at optage et nyt lån på 10.000 kr. og betale det gamle lån ud - i hvert fald hvis man kan få det nye lån på mere fordelagtige vilkår end det gamle. Under alle omstændigheder er ét lån nemmere at administrere end to.

 

 

 

Læs også