Tjek dette med din bank: Manglende rådgivning kan koste dig tusindvis af penge

Af: Mie M.B

|

14/12/2023

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne vigtige information kan have stor betydning for den enkelte borgers økonomi

Lige nu læser andre også

Noget kunne tyde på, at vi danskere er nogle værre vanedyr. En ny undersøgelse viser nemlig, at danskerne holder fast i deres bank, selvom det måske ikke altid er det mest rentable. Finanstilsynet, der står bag undersøgelsen, afslører nemlig, at de danske banker ikke opfylder deres forpligtelser til at informere kunderne om muligheden for at opnå højere indlånsrente - og dermed give dem ekstra penge mellem hænderne. Det skriver Ekstra Bladet.

Undersøgelsen konkluderer, at "de undersøgte pengeinstitutter ikke angiver, at de systematisk udfører rådgivning om kundernes muligheder for bedre forrentning, medmindre kunden selv specifikt kontakter instituttet om netop forrentning."

Bankerne er mere tilbøjelige til at rådgive kunder med større formuer om bedre forrentning. Finanstilsynet vil nu skærpe rådgivningsforpligtelsen for at rette op på denne mangel.

Den manglende konkurrence på markedet kan være en af grundene til, at danskerne ikke flytter deres penge for at opnå en højere indlånsrente. Finanstilsynet håber, at de skærpede retningslinjer kan intensivere konkurrencen ved at gøre bankkunder mere opmærksomme på deres potentielle fordele.

Lunar, der har været blandt de første til at tilbyde konkurrencedygtige renter, hilser Finanstilsynets fokus på rådgivningspligten velkommen. De håber, at øget opmærksomhed på fordelene ved at flytte indlån kan bidrage til at intensivere konkurrencen på markedet og gøre bankkunder mere bevidste om deres valg.

Anbefalet til dig