Vanvittige prisforskelle: Her er det billigst for danskerne

Penge
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prissammenligninger viser, at der er mange tusinde kroner at spare

Lige nu læser andre også

Hvad gør mest ondt: at få fikset et hul i tanden, eller at modtage tandlægeregningen bagefter?

For mange danskere er det desværre en dårlig kombination af de to.

Men det er de færreste danskere der er klar over, hvor mange penge der faktisk er at spare, hvis man vælger de rigtige steder at få foretaget en fluorskylning.

De viser de nyeste tal udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, skriver Forbrug.dk.

Stikprøven sammenligner priserne baseret på indgreb og/eller undersøgelser, der involverer fyldninger, rodbehandlinger og indsættelser af en krone hos samtlige tandlæger i København, Herning og Slagelse. Tallene er prissammenligninger fra 2022.

Og tallene taler for sig selv: der er gode penge at spare, ved at tage smut over Lillebæltsbroen og sætte sig tilpas i tandlægestolen i Herning.

At få foretaget en rodbehandling i København kan nemlig komme op og koste 8.400 kroner, hvor jyderne derimod “kun” skal slippe omkring 5.285 kroner i Herning.

Kontorchefen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Louise Kastfelt, opfordrer derfor danskerne til at undersøge priserne på forhånd, inden de booker tid til det næste rutinetjek.

– Tandlægekunder er ofte knyttet tillidsmæssigt til deres tandlæge. Det er der ikke noget forkert i. Med så store prisforskelle vil jeg dog opfordre til, at man som kunde undersøger priserne på sundhed.dk for at tjekke, om der kan være noget at spare, fortæller Louise Kastfelt.

Måske burde du derfor overveje at skifte din tandlæge ud med et billigere alternativ - især hvis man ser på tallet over, hvor mange danskere der faktisk benytter sig af muligheden.

En undersøgelse viser nemlig, at det er under ti procent der har skiftet tandlæge inden for de seneste to år.

Foto: Forbrug.dk via. Sundhed.dk

Anbefalet til dig