Hele Europa har fået en fælles advarsel fra Tyrkiet. Det er den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, der er afsender af advarslen, og den faldt søndag i en tale.
Her fortæller den tyrkiske præsident, at hvis volden i Idlib-provinsen ikke snart hører op, så vil Tyrkiet ikke kunne håndtere det store flygtningepres, og det ville de andre europæiske lande kunne mærke, heriblandt Danmark.
Den tyrkiske præsident advarer mod en ny flygtningekrise, som den der huserede de europæiske lande i 2015.
Ifølge præsidenten er der intet mindre end 80.000 syrere på vej fra Idlib i den nordvestlige del af Syrien til Tyrkiet. Det antal kan vokse i den kommende tid, og det pres vil Tyrkiet ikke kunne håndtere, og derfor vil andre europæiske lande højst sandsynligt komme til at mærke en flygtningetilstrømning.
Tyrkiet er det land i Europa, der huserer flest syriske flygtninge, hvor det forventes, at der er op mod 3.7 millioner. Den tyrkiske præsident har allerede advaret mod, at Tyrkiet vil åbne op og lade flygtninge rejse videre op gennem Europa, hvis Tyrkiet ikke var mere hjælp til at håndtere deres flygtningesituation.
Tyrkiet har i dag sendt en delegation af sted til Rusland i dag, hvor de har Idlib-provinsen på dagsordenen. Det er nemlig Rusland, der står bag bombardementerne i Idlib-provinsen.