Det kom bag på de fleste, at Stram Kurs på ganske kort tid formåede at samle nok vælgererklæringer sammen, så de var opstillingsberettigede til folketingsvalget tidligere på året.
Trods gode prognoser kort inden valgdagen, lykkedes det ikke Rasmus Paludan og resten af partiet at blive stemt ind, og ved et nyt folketingsvalg er det slet ikke sikkert, at partiet får lov til at stille op.
Læs også
Social- og Indenrigsministeriet ønsker nemlig at stoppe Stram Kurs’ indsamling af vælgererklæringer, da der er mistanke om fusk.
Ifølge ministeriet har Stram Kurs benyttet sig af mailadresser, som de ikke har været bemyndiget til at bruge, og så skulle partiet også have genbrugt mailadresser i systemet.
Ny lov bliver taget i brug
Inden folketingsvalget tidligere på året lykkedes det flere mindre partier bl.a. Partiet Klaus Riskjær samt partiet Stram Kurs at sikre sig nok vælgererklæringer på baggrund af et smuthul.
Reglerne lyder, at fra første gang en borger siger ja til at give sin underskrift til et parti, skal der gå syv dage, før støtten endeligt kan bekræftes. Det lykkedes dog de nævnte partier at omgående denne ventetid ved at lade borgerne skrive under digitalt med et NemID, og det gjorde de uden sanktioner.
Allerede tilbage i februar forlød det sig, at et flertal på Christiansborg ville lukke smuthullet, og det lykkedes. Det er denne lov og de nye redskaber, som Social- og Indenrigsministeriet vil benytte til at kigge på det ‘fusk’ der muligvis har været med Stram Kurs’ vælgererklæringer.
Ifølge loven er det nu op til et valgnævn at beslutte om Stram Kurs’ indsamling af vælgererklæringer skal sættes på pause eller ej. Ministeriet har indstillet til, at det bliver gjort.
