Alex Vanopslagh fanget i regelbrud: Nu skal han til lommerne

Politik
Foto: Pressefoto/Liberal Alliance
Foto: Pressefoto/Liberal Alliance
Politisk leder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, er blevet fanget i et regelbrug, og derfor skal han nu til lommerne.

Lige nu læser andre også

I en periode havde Alex Vanopslagh, der er politisk leder for Liberal Alliance, registreret sin adresse i Struer, hvilket betød, at han fik stillet en gratis lejlighed i København til rådighed af Folketinget.

Hertil fik han også et skattefrit tillæg, der er beregnet til at finansiere den dobbelte husførelse.

Sidste år blev det dog afsløret af Information, at han ikke var berettiget til at få denne lejlighed stillet til rådighed.

Nu er det blevet endeligt afgjort af Struer Kommune, at han brød reglerne ved at registrere sin adresse i Struer. Det har Alex Vanopslagh selv udtalt til Information.

"Det er endt sådan, at Struer Kommune vurderede, at jeg har været forkert bopælsregistreret i den periode, hvor jeg boede i Struer," siger Alex Vanopslagh til Information.

Tidligere har dette ført til, at LA-formanden har betalt ét års uberettiget støtte tilbage. Det gjorde han, da det af Folketingets Administration blev vurderet, at han havde brudt de regler, man skal leve op til i forbindelse med den gratis lejlighed og dobbelte husførelse Dette beløb lød på 30.000 kr.

Dette skete i efteråret sidste år i kølvandet på, at Information havde afsløret, at Alex Vanopslagh havde valgt at flytte sin adresse fra København til en lejlighed i Struer, hvilket betød, at han fik stillet en gratis bolig til rådighed af Folketinget.

Den seneste afgørelse fra Struer Kommune har medført, at Vanopslaghs registrering i Struer var uberettiget i hele perioden fra 2020 til 2022.

Dette er blevet videregivet til Folketingets Administration, som har konkluderet, at han nu skal til lommerne, da han er blevet pålagt at skulle tilbagebetale samtlige tilskud, han har fået til den dobbelte husførelse.

Til Information fortæller Vanopslagh, at han naturligvis betaler, hvad der bliver krævet af. Samtidig understreger han, at han sætter pris på, at sagen nu er lukket.

"Jeg er glad for, at den sag nu er ude af verden. Det er godt, at der er afklaring og klarhed," lyder det fra Alex Vanopslagh til Information.

I og med, at han tidligere har betalt 30.000 kr. tilbage for året 2021, skal han nu betale den uberettigede støtte tilbage, som han har fået for den sidste halvdel af 2020 og for 2022 frem til september, hvor han opsagde lejligheden i København.

Anbefalet til dig