Chokafsløring om Mette Frederiksen: Optaget på universitet i strid med reglerne

Af: Per Broch

|

12/10/2022

Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Statsministeren fik tilsyneladende en hjælpende hånd, da hun blev optaget på Københavns Universitet i forbindelse med sin mastergrad.

Lige nu læser andre også

Når der skal optager studerende til universiteterne, sker det typisk igennem Den Koordinerede Tilmelding.

Det er et centralt system, der uden at skele til navne og forbindelser, optager dem, der bedømt på objektive kriterier, er de bedste ansøgere til forskellige studiepladser.

Det er dog kun en hovedregel, at de studerende optages gennem det centrale system.

Der er nemlig en væsentlig undtagelse. Det er masteruddannelserne, hvor det er universiteterne selv, der står for at optage ansøgerne.

Derved opstår risikoen for, at læreanstalterne ser igennem fingre med de krav, der stilles til optagelsen af nye studerende.

Ifølge en ny bog: ”Lev Mette - En håndbog i hvordan man mister vigtige dokumenter” var det netop dét, der skete, da Mette Frederiksen i 2007 blev optaget på masteruddannelsen i Afrika-studier på Københavns Universitet.

Ifølge bogen, der er skrevet af jurist og undersøgende journalist Lars Bjørknæs, skete optagelsen af statsministeren, efter at Det Teologiske Fakultet, som Afrika-studierne hører under, på en bemærkelsesværdig måde så bort fra objektive krav for hendes optagelse.

Anbefalet til dig