De må ikke køre bil: Her er tingene man må og ikke må som eks-præsident

At være tidligere præsident i USA betyder, at man stadig lever et liv fyldt med regler, restriktioner og særlige privilegier.

Selvom de ikke længere styrer landet, er deres hverdag stadig præget af sikkerhedsforanstaltninger, officielle pligter og en lang række begrænsninger.

Livet efter Det Hvide Hus er langt fra en almindelig pensionisttilværelse.

Der er mange ting, en eks-præsident ikke må, og en del goder, de stadig har adgang til.

Nogle regler handler om sikkerhed, mens andre skal beskytte embedets integritet.

Uanset hvad indebærer rollen som tidligere præsident stadig et liv i offentlighedens lys.

Når deres periode er slut, er det tid til at pakke kufferten og finde et nyt sted at bo.

Det Hvide Hus er kun for den siddende præsident og deres familie.

Det markerer et klart skifte mellem gamle og nye ledere.

Tidligere præsidenter kan aldrig gå nogen steder alene.

Secret Service er altid lige i nærheden, uanset om de er til en officiel begivenhed eller bare besøger venner.

Det er en livslang sikkerhedsforanstaltning.

For at undgå hacking må tidligere præsidenter ikke selv købe elektroniske enheder uden en grundig sikkerhedskontrol.

Alt, hvad de bruger, skal gennemgås af eksperter først.

Cybertrusler er en reel risiko, så staten tager ingen chancer.

Secret Service tjekker al post, pakker og e-mails, der bliver sendt til tidligere præsidenter.

Det kan virke overdrevet, men trusler er en reel risiko.

Flere tidligere præsidenter har fået tilsendt farlige genstande, så kontrollen er nødvendig.

Efter deres tid i embedet er det slut med selv at sidde bag rattet.

Det blev besluttet efter mordet på Kennedy i 1963 for at minimere risikoen for attentater.

Fra da af har Secret Service stået for al transport.

Allerede når de tiltræder, skal præsidenter tage stilling til, hvordan deres statsbegravelse skal foregå.

Hvis de vælger en officiel ceremoni, inkluderer det ofte militære æresvagter og en flyover.

Desuden skal amerikanske flag være på halv stang i 30 dage efter deres død.

Selv efter at de har forladt Det Hvide Hus, sidder tidligere præsidenter inde med masser af tophemmelig information.

De må aldrig dele den, da det kan være farligt for nationens sikkerhed.

Nogle fremmede regeringer kunne ellers fristes til at prøve at købe hemmelighederne.

Reglerne siger, at en præsident højst må sidde i to perioder.

Det blev vedtaget efter Franklin D. Roosevelts tid, hvor han blev valgt hele fire gange.

Det skal sikre, at ingen præsident sidder for længe og opbygger for meget magt.

Når de ikke længere har adgang til Air Force One, bruger de fleste eks-præsidenter private jetfly.

Det er ikke kun for luksusens skyld – det handler om sikkerhed.

Private fly er simpelthen nemmere at beskytte.

Selvom de ikke længere er præsident, fortsætter de med at få udbetalt en pæn sum penge.

En siddende præsident tjener 400.000 dollars om året, og efter embedet får de cirka halvdelen af det som pension.

Staten betaler regningen, så de ikke skal bekymre sig om økonomien.

Selvom alle tidligere præsidenter tilbydes livslang beskyttelse, kan de vælge at sige nej tak.

Richard Nixon valgte at droppe Secret Service i sine senere år.

Det er dog sjældent, at nogen vælger den mulighed.

Det er ikke sådan, at en eks-præsident bare læner sig tilbage og slapper af.

De får et kontor, et lille hold af medarbejdere og økonomisk støtte til at håndtere deres opgaver.

Mange af dem fortsætter med at arbejde inden for politik, diplomati eller velgørenhed.

Det er ikke en officiel regel, men tidligere præsidenter forventes at holde sig fra at kritisere deres forgængere og efterfølgere.

Der er en uskreven aftale om, at de ikke blander sig i den nuværende præsidents arbejde.

Det handler både om respekt for embedet og om at undgå unødigt drama.

Alle tidligere præsidenter skal have deres eget bibliotek – ikke til bøger, men til dokumenter og historiske materialer fra deres tid i embedet.

Det fungerer som et slags arkiv, hvor offentligheden kan få indblik i deres beslutninger.

På den måde bliver deres arbejde bevaret for eftertiden.

Selvom en tidligere vicepræsident godt kan blive præsident, gælder det modsatte ikke.

En eks-præsident kan ikke blive valgt som vicepræsident, fordi de så potentielt kunne ende med at sidde tre perioder.

Det ville bryde loven om præsidentielle embedsperioder.

Tidligere førstedamer får en årlig pension på 20.000 dollars.

Men hvis de tager et statsbetalt job, mister de retten til ydelsen.

Det er en måde at sikre dem økonomisk efter præsidentperioden.

Selvom de ikke længere er præsident, er de stadig under konstant opsyn af Secret Service.

De kan ikke bare beslutte sig for at gå en tur eller spise ude spontant – alt skal planlægges i forvejen.

Sikkerheden kommer altid først.

Alt, hvad en præsident skriver eller sender under sin tid i embedet, bliver gemt for eftertiden.

Loven siger, at de ikke må slette noget, heller ikke efter de forlader Det Hvide Hus.

Det sikrer gennemsigtighed omkring deres beslutninger.