Mie Møller Bie
Hvem er du mest enig med?
Krydset på tirsdag kan være afgørende for flere områder, men et af de vigtigste er for mange blevet spørgsmålet om rent drikkevand.
Og når det handler om vand, kan forskellene mellem partierne få direkte betydning for, hvad der kommer ud af hanen i fremtiden.
Alle partier, der har svaret i Danvas undersøgelse, er enige om én ting: Grundvandet skal beskyttes. Men måden det skal ske på, og hvem der skal betale, splitter billedet markant.
Fælles front mod sprøjtegifte – men med forskellige ambitioner
Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Moderaterne, Venstre og Alternativet bakker alle op om sprøjteforbud i sårbare områder.
Men ambitionsniveauet varierer.
Alternativet går længst og vil have et fuldt nationalt forbud mod sprøjtegifte senest i 2035.
Enhedslisten presser på for et hurtigt nationalt forbud inden for et år.
Socialdemokratiet og Radikale vil også have nationale løsninger, men uden helt samme tidspres.
Venstre og Moderaterne lægger sig mere pragmatisk og vil målrette forbuddene og koble dem til eksisterende aftaler og kortlægninger.
Den store strid: Hvem betaler regningen?
Her deler partierne sig tydeligt i tre lejre.
Radikale, Enhedslisten og Alternativet står fast på princippet om, at forureneren betaler – og peger direkte på landbruget.
SF og Socialdemokratiet hælder samme vej, men åbner for fleksible modeller.
Konservative afviser, at vandkunderne skal betale, men vil finde en balance.
Moderaterne går en anden vej og taler om en fælles regning mellem stat, landbrug og forbrugere.
Venstre forsøger at undgå en direkte regning ved at bruge eksisterende midler fra grønne aftaler.
“Det sunde princip om, at den der forurener, også betaler for forureningen.”
Tempoet afslører forskellene
Alternativet og Enhedslisten kræver handling nu. SF vil handle hurtigst muligt. Socialdemokratiet og Radikale lover lovforslag snart.
Konservative og Moderaterne accepterer en længere proces på op til to år. Venstre satser på en løbende indsats.
For vælgeren tegner der sig et klart billede: Valget handler ikke kun om rent vand – men om hvor hurtigt det skal sikres, og hvem der skal betale prisen.
