Nyheder24.dk
Forside Politik Drama med Rusland fortsætter: Nu kommer Mette Frederiksen med klar...

Drama med Rusland fortsætter: Nu kommer Mette Frederiksen med klar besked

Drama med Rusland fortsætter: Nu kommer Mette Frederiksen med klar besked
Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Mette Frederiksen reagerer efter dramatik ved Danmark

En rutinemæssig opgave for det danske forsvar udviklede sig mandag til en alvorlig episode få kilometer fra Danmark. Nu kommer statsminister Mette Frederiksen med sin reaktion, og meldingen fra regeringschefen er ikke til at tage fejl af.

Episoden fandt sted i internationalt farvand ud for Gedser, hvor en dansk Fennec helikopter var sendt på en almindelig mission for at fotografere et russisk krigsskib.

Pludselig affyrede den russiske fregat 2 signalblus mod helikopteren.

Det ene passerede tæt forbi det danske luftfartøj. Hverken helikopteren eller besætningen kom til skade, men episoden har udløst kraftige reaktioner fra den danske regering, fortæller DR.

Frederiksen ser større russisk mønster

Mette Frederiksen er ikke overrasket over hændelsen. Statsministeren kæder den sammen med Ruslands øvrige adfærd i Europa og mener, at landet forsøger at teste og udfordre Nato.

“Rusland ønsker at skræmme og så splid. Vores svar er at stå tættere sammen og styrke forsvaret af Danmark og Europa.”

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har ligeledes reageret kraftigt og vurderer, at episoden kunne have bragt menneskeliv i fare.

Ifølge udenrigsministeren flytter Rusland gradvist grænsen for, hvad landet betragter som acceptabel adfærd.

Ruslands ambassadør bliver indkaldt

Sagen får nu også diplomatiske konsekvenser.

Ruslands ambassadør bliver indkaldt til en samtale, hvor Danmark vil sende et klart signal om, at episoden bliver taget alvorligt.

Forsvarsminister Jeppe Bruus afviser samtidig, at den danske helikopter foretog sig noget usædvanligt. Opgaven bestod i at observere og fotografere et krigsskib tæt på Danmark.

Forsvarsordførerne fra partierne bag forsvarsforliget bliver desuden indkaldt til en briefing om episoden i Forsvarsministeriet.

Dermed fortsætter efterspillet efter en rutineopgave, der på få øjeblikke udviklede sig til en ny konfrontation mellem Danmark og Rusland.

Ads by MGDK