Ud af det blå er det gået op for regeringen, at de har 10 milliarder kroner mere at gøre godt med frem mod 2030.
Det har resulteret i, at flere partier fra oppositionen har stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden ved regeringens fortælling om, at landet er i krise og det derfor har været nødvendigt at afskaffe store bededag.
Blandt andet har Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt ikke været bleg for at rette kritik af regeringen for at have afskaffet store bededag.
Det sker i Deadline på DR2, hvor han deltog i en debat med Venstres politiske ordfører Morten Dahlin. Her gjorde han det også klart, at han mener, at man bør genindføre store bededag, efter 'fundet' af de omkring 10 milliarder kroner.
"Nu hvor et hvert økonomisk argument, hvis der har været sådan et, også er faldet fra hinanden, så synes jeg bare, at man skal sløjfe den lov," sagde han ifølge DR.
Ifølge DR har Finansministeriet for nylig opjusteret det økonomiske råderum med hele 16 milliarder kroner. Det er sket i forbindelse med et eftersyn af de offentlige finanser.
Det er dog ikke dem alle, som de har været i stand til at redegøre for. Seks milliarder kroner stammer fra at have afskaffet store bededag, der derfor ikke længere bliver betragtet som en helligdag. Hertil stammer nogle af pengene også fra forskellige reformer.
Det betyder, at der er i alt 10 milliarder kroner mere i statskassen, end regeringen hidtil har været klar over.
Ifølge DR er pengene hovedsageligt at finde i statskassen som følge af, at den strukturelle beskæftigelse er højere, end man har forventet.
Det har fået Morten Messerschmidt til at slå fast, at han mener, at der nu er endnu mindre grund til at holde fast i afskaffelsen af store bededag. Derimod mener han, at man bør droppe det, og i stedet genindføre det som en helligdag.
