Nyheder24.dk
Forside Politik Flere partier lægger pres på Heunicke: Vil have forbud nu

Flere partier lægger pres på Heunicke: Vil have forbud nu

Magnus Heunicke
News Oresund, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

Der bliver lagt pres på miljøminister Magnus Heunicke, da flere partier vil have indført et nyt forbud.

Lige nu læser andre

Flere partier i rød blok lægger nu pres på miljøminister Magnus Heunicke (S) ved at fremsætte et beslutningsforslag om at indføre sprøjteforbud i de områder, hvor der dannes grundvand. Det skriver DR.

SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre vil have et forbud mod at anvende pesticider og sprede gødning på arealer, hvor stofferne risikerer at sive ned i drikkevandet.

Initiativet kommer i forlængelse af en analyse fra Miljøministeriet, som for en måned siden viste, at der er fundet pesticidrester i over halvdelen af de undersøgte vandboringer. Samtidig er nitratniveauet flere steder så højt, at det øger risikoen for tarmkræft. Ifølge rapporten bør 160.000 hektar beskyttes.

Ifølge analysen er der to overordnede veje til at sikre rent drikkevand. Enten indføres et sprøjteforbud, hvilket vil resultere i et årligt tab for landbruget på omkring 360 millioner kroner, som potentielt skal kompenseres.

Alternativet er at rense drikkevandet, hvilket vurderes at koste et sted mellem 6 og 18 milliarder kroner om året.

Læs også

“Min holdning som socialdemokrat den er fuldstændig klar, nemlig at vi skal have et sprøjteforbud,” har Heunicke tidligere udtalt.

Regeringspartiet Venstre har dog været mere forbeholden omkring dette.

“Som vi har sagt flere gange, så er vores holdning, at det skal være slut med at bruge sprøjtemidler, hvor det er nødvendigt for at kunne sikre vores drikkevand,” skriver partiets politiske ordfører Jan E. Jørgensen i en sms til DR.

Enhedslistens miljøordfører Leila Stockmarr siger, at partiet ikke ønsker endnu et valg med løfter frem for handling. Alternativets politiske ordfører Torsten Gejl mener, at forbuddet kan vedtages hurtigt og advarer mod, at sagen får lov til at trække ud.

Beslutningsforslaget åbner for, at landmænd kan kompenseres for at undlade at sprøjte i de berørte områder. Det er ikke en løsning, alle partier entydigt foretrækker, men ifølge Gejl kan det være nødvendigt for at sikre flertal.

Læs også

Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview om forslaget. Ifølge DR har ministeriet sendt et skriftligt svar uden konkret stillingtagen til beslutningsforslaget.

Ads by MGDK