Fremsætter vildt forslag: Benzin skal koste 750 kroner for en liter

Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan blive rigtig dyrt at være indehaver af en benzindrevet bil. Det skal det i hvert fald være, hvis det står til en tysk professor.

Lige nu læser andre også

Der bør ikke herske tvivl om, at de fleste ejere af benzindrevne biler, ærgrer sig over de høje brændstofpriser.

Hvis det står til den tyske professor Gregor Bachmann, der er ansat på Humboldt Universitet i Berlin, skal det dog være meget dyrere. Faktisk mener han, at en passende pris vil være 750 kroner eller mere per liter.

Naturligvis handler dette om at få folk til at overveje, om de har brug for bilen. I stedet ønsker professoren, at folk skal begynde at bruge offentlig transport eller sætte sig op på den trofaste jernhest.

"Først når benzin koster 750 kroner eller mere per liter vil borgerne begynde at tænke over, om man ikke kan klare sig uden bil,"  siger han til Bild ifølge B.T.

Egentlig er det slet ikke klima, som han er professor indenfor. Derimod er det borgerlige rettigheder. Dette afholder ham dog ikke fra nu at blande sig i klimadebatten.

I denne forbindelse fortæller han, at det vil gøre mange ting dyrere, hvis man indfører en beskatning på CO2-udledning. Derfor vil 'folk uden så mange penge' blive ramt hårdt, da de eksempelvis ikke længere vil kunne købe og køre i en bil.

Bachmann mener, at det er værd at ofre dette, da det 'desværre er prisen, man må betale for at redde klimaet'.

Samtidig understreger han, at det skal gøre ondt på pengepungen hos dem, der beslutter at køre i sin egen bil.

"Dem med færrest penge vil ikke længere kunne købe en bil. At kunne køre bil skal gøre ondt, hvis vi skal have folk til at skifte til de CO2 venligere offentlige transportmidler," fortæller han.

Skulle hans forslag blive en realitet, må mange opgive at have bil. Det vil ganske enkelt blive for dyrt for dem.

Det tager den tyske professor ikke specielt tung, da ham mener, at mange sagtens vil kunne undvære en bil. Faktisk går han så vidt at sige, at de fleste af dem, der siger, at de er afhængige af en bil, ikke er det i virkeligheden.

Til Bild fortæller han, at han selv har 14 kilometer mellem hjem og arbejdsplads. Dette tilbagelægger han for det meste på sin cykel, men han ejer også en elbil.

Anbefalet til dig