Ud over at være en af verdens mest magtfulde personer modtager USA’s præsident en solid løn samt en række økonomiske fordele. Donald Trump får dog langt størstedelen af sin formue fra private investeringer. Det skriver det franske medie Presse-citron.
Siden 2001 har den amerikanske præsident haft en årlig løn på 400.000 dollars (cirka 2,75 millioner kroner), fastsat af Kongressen. Når embedet forlades, har tidligere præsidenter ret til en livslang pension på 200.000 dollars (cirka 1,38 millioner kroner) om året.
Udover grundlønnen får præsidenten også en række skattefrie tillæg, herunder:
100.000 dollars (cirka 690.000 kroner) til rejseudgifter
50.000 dollars (cirka 345.000 kroner) i personlig godtgørelse
19.000 dollars (cirka 131.000 kroner) til underholdning
Derudover har præsidenten adgang til en række eksklusive faciliteter:
Det ikoniske Air Force One-præsidentfly
Helikopteren Marine One
Den officielle bolig Det Hvide Hus med tilhørende personale
En 50 hektar stor residens i Camp David, Maryland
En pansret præsidentlimousine med chauffør
Hermed placerer præsidentens løn sig lidt over Mette Frederiksens, men langt under Singapores, hvor landets leder tjener 1,6 millioner dollars (cirka 11 millioner kroner) om året.
Trumps private investeringer
Selvom han igen bestrider præsidentembedet, er Donald Trumps personlige formue langt større end hans løn fra staten. Som en del af sin præsidentkandidatur har han været forpligtet til at fremlægge sin økonomi, hvilket afslørede betydelige investeringer.
Trump har aktiver for 2,7 milliarder dollars (cirka 18,6 milliarder kroner) i Trump Media & Technology Group, selskabet bag Truth Social. Han ejer også CIC Digital LLC, som har tjent 7,2 millioner dollars (cirka 50 millioner kroner) på salg af NFT’er med hans billede.
Derudover har han en portefølje af kryptovalutaer, herunder mindst 1 million dollars (cirka 6,9 millioner kroner) i Ethereum, samt sin egen digitale valuta, som har vist sig at være en lukrativ forretning.
Trumps investeringer inkluderer også 850 amerikanske aktier, hvor han har placeret penge i virksomheder som Tesla, Alphabet (Google), Apple, Nvidia, Coca-Cola, Walt Disney og McDonald's.