Demonstrationen var en del af en demonstration, som Stram Kurs selv kaldte for "Fejring af aflivningen af Omar El Hussein." Den såkaldte fejring skete de fredag eftermiddag foran Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i Nordvest.
Demonstranterne startede tæt på Nørrebro Station, hvor de opildnede til demonstrationen gennem en megafon. Herefter gik flere demonstranter videre ned ad Frederikssundsvej for at ende på Dortheavej.
Demonstrationen blev live-streamet og kan ses på YouTube, hvor man bl.a. kan se rustvognen ankomme. Noget der tilsyneladende ikke påvirker de demonstrerende partimedlemmer, selvom demonstranterne i første omgang vælger at følge en betjents anmodning om at udvise respekt for begravelsen. Denne respekt blev dog hurtigt glemt og det udviklede sig i stedet til et flere minutter langt skænderi med gæsterne fra Det Islamiske Trossamfund.
Rasmus Paludan var ikke være på Dortheavej, fordi det ikke var sikkert for ham. Politiet havde ifølge Rasmus Paludan i forvejen tilkendegivet, at de ikke kunne ikke varetage hans sikkerhed.
Politiet, der er tilstede under det meste af demonstrationen, lader i første omgange demonstrationen fortsætte. Til sidst beder de demonstranterne om at trække sig helt fra stedet, hvilket demonstranterne gør.
Flere politikere har efterfølgende været ude og kritisere Stram Kurs for deres demonstration.