Læge kritiserer regeringens sundhedsaftale: Det løser ikke de problemer vi har

20/5/22 14:45

Nicolai Busekist

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.
Fredag morgen præsenterede regeringen en ny sundhedsaftale, der blandt andet omfatter oprettelsen af op til 25 nærhospitaler.

Den nye sundhedsaftale, der fredag morgen blev præsenteret af sundhedsminister Magnus Heunicke, omfatter flere forskellige tiltag.

I alt vil der være tale om en investering på 6,8 milliarder kroner, der blandt andet skal gå til oprettelsen af op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet.

Samtidig er der også et mål om flere praktiserende læger og en bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

De nye nærhospitaler vil dog ikke være egentlige hospitaler. Derimod vil der være tale om et sted, hvor borgere har mulighed for at få ambulant behandling af hospitalslæger og andet sundhedspersonale. Til gengæld vil der ikke være sengepladser.

Til trods for, at sundhedsvæsenet derfor ikke udvides med flere sengepladser, er statsminister Mette Frederiksen glad for den nye aftale. Det slår hun fast i et opslag på Facebook.

"Vi sagde før valget, at der skulle mere nærhed i sundhedsvæsenet. Det kommer der nu. 25 nærhospitaler, flere praktiserende læger tættere på og en bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger," skriver hun, og fortsætter:

"Udfordringerne i sundhedsvæsenet skal løses. Det her er et første skridt mod et sundhedsvæsen, der er tættere på. Og regeringen vil fortsat sørge for, at pengene følger med, når der heldigvis kommer flere børn og ældre."

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for den nye aftale. En af dem, der ikke deler Mette Frederiksens begejstring, er Monika Rubin, der er læge og medlem af Moderaterne. Det udtrykker i en kommentar til Mette Frederiksens opslag på Facebook.

"Dén her sundhedsaftale bruger primært penge på mursten, de såkaldte nærhospitaler (læs: sundhedshuse?) – som jeg ikke mener løser mange af de problemer vi har i sundhedsvæsenet," skriver hun bl.a.

Monika Rubin mener ikke, at der er grundlag for, at regeringen kan kalde de nye nærhospitaler for nærhospitaler. Derimod mener hun, at det vil være mere retvisende at kalde dem for sundhedshuse.

"Derudover burde det vitterligt ikke hedde nærHOSPITALER, for tænk engang hvis nogen kører derhen med en tidskritisk sygdom såsom fx mistanke om blodprop i hjernen? Ordet forvirrer og snyder borgerne," skriver hun.

Hertil skriver hun også, at hun er af den opfattelse, at den nye sundhedsaftale ikke løser de problemer, der er med, at patienterne er 'kastebolde'.

"Det store potentiale i aftalen er kvalitetstandarderne, som kan løfte det nære sundhedsvæsen. For nej, vi skal selvfølgelig ikke have at sundhedsvæsenet ude i kommunerne styres på 98 forskellige måder. Men sundhedsaftalen løser ikke de problemer vi har med at patienterne er kastebold mellem de forskellige sektorer – egen læge, hospital, kommune," lyder det.

Monika Rubin mener, at en løsning ville være at vende den bureaukratiske udvikling, da regionerne i alt bruger 8.500 årsværk på administration, hvilket har en samlet udgift på ca. 5 mia. kr. årligt.

Konkret mener hun, at der skal bruges færre ressourcer på administration, så der i stedet kan bruges flere ressourcer på sundhed.

"Denne bureaukratiske udvikling skal vi have vendt. Hvis regionerne bliver nedlagt og arbejdsgange centraliseret, som Moderaterne foreslår, kan det frigive hænder. Det ville kunne gøre at man brugte færre ressourcer på administration og flere ressourcer på sundhed. At nedlægge regionerne ville direkte frigøre ressourcer," skriver hun.