Alberte Clausen
Et regnestykke sår tvivl om hele grundlaget for beslutningen
Store bededag blev fjernet som fridag med løfter om ansvarlighed og milliarder til statskassen.
Nu blusser sagen op igen.
Et nyt regnestykke sår tvivl om hele grundlaget for beslutningen, og presset vokser på statsminister Mette Frederiksen.
Det var i 2023, at regeringen afskaffede helligdagen med henvisning til behovet for at finansiere et styrket forsvar.
Tiltaget skulle ifølge regeringen indbringe omkring tre milliarder kroner årligt.
Men ifølge den borgerlige tænketank CEPOS var indgrebet aldrig nødvendigt.
“Det var baseret på usikre antagelser, at Mette Frederiksen afskaffede store bededag,” siger cheføkonom og underdirektør i CEPOS, Mia Amalie Holstein, til B.T.
Milliarder i råderum
Holstein peger på, at der allerede dengang var et økonomisk råderum på 12 milliarder kroner, som kunne dække udgifterne til at løfte forsvarsbudgettet til to procent af BNP.
Siden er råderummet vokset markant.
I 2025 blev det opjusteret med 58 milliarder kroner.
Samlet er det ifølge CEPOS steget med 120 milliarder kroner siden regeringen tiltrådte.
Det ændrer ifølge tænketanken hele fortællingen om nødvendighed.
“Det fortæller noget om, at det ikke var nødvendigt at fjerne store bededag i sin tid,” siger Holstein.
Ifølge CEPOS er de økonomiske opjusteringer så store, at afskaffelsen allerede har tjent sig selv ind flere gange.
Dermed fremstår beslutningen i dag som politisk tung at forsvare.
Regeringen afviser kritikken
Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht afviser, at beslutningen var forhastet eller unødvendig.
I et skriftligt svar understreger han, at regeringen handlede på baggrund af alvorlige prognoser fra Nationalbanken, Finansministeriet og De Økonomiske Råd i efteråret 2022:
“Det var på det grundlag, at regeringen skønnede at det var nødvendigt med væsentlige strukturelle reformer. Noget der indgik i regeringsgrundlaget. Jeg vil også minde om at spørgsmålet om store bededag blot er en af flere reformer, der tilsammen har bidraget med mere end 30.000 personer i arbejdsudbud.”
Debatten om store bededag har dermed fået nyt liv.
Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne mistede en fridag uden reel grund, risikerer igen at blive en politisk varm kartoffel.
