Alberte Clausen
Kritik hagler ned over formanden
Nye partier skyder jævnligt op i dansk politik, men måden de bliver ledet på, kan variere markant.
I tilfældet med Borgernes Parti tegner der sig et billede af en konstruktion, hvor magten er samlet ét sted.
Partiets vedtægter viser, at formand Lars Boje Mathiesen har en usædvanligt stærk position.
Han har selv udpeget bestyrelsen, sidder for bordenden og har samtidig vetoret over ændringer.
Samtidig er der ingen almindelige medlemmer med indflydelse, og formanden kan ikke væltes i en periode på fire år.
Ifølge flere eksperter er det langt fra normen i dansk politik.
Eksperter kalder det enevælde
Forskningslektor Roger Buch vurderer, at konstruktionen i praksis giver formanden fuld kontrol.
“Dette her er jo altså i hvert fald for en fireårig periode i det store hele enevældigt lederskab,” siger han til Ekstra Bladet.
Også lektor Flemming Juul Christiansen fra RUC peger på, at partiet adskiller sig markant fra klassiske danske partier, hvor medlemmer normalt har indflydelse på ledelsen.
I Borgernes Parti er den mulighed ikke til stede.
Bestyrelsen, som i teorien kunne fungere som modvægt, er i første omgang udpeget af Lars Boje Mathiesen selv og supplerer derefter sig selv.
Det efterlader ifølge eksperterne meget få interne kontrolmekanismer.
Sammenlignes med firma-parti
Ifølge Flemming Juul Christiansen minder strukturen om det, man i forskningen kalder et firma-parti.
Her er partiet i høj grad styret af sin stifter, mens andre i organisationen har begrænset indflydelse.
Han sammenligner modellen med den, som den tidligere italienske leder Silvio Berlusconi stod bag, hvor partiet fungerede som en forlængelse af hans personlige projekt.
Borgernes Parti afviser dog ikke, at strukturen kan ændre sig.
Vedtægterne åbner for, at der på sigt kan komme medlemmer med reel indflydelse gennem en ny valgproces efter et folketingsvalg.
Indtil videre er det dog formanden selv, der sætter rammerne for, hvornår og hvordan den proces skal sættes i gang.
