Løfter sløret: Partileder ramt af "alvorlig stress"

13/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Der skrues ned for blusset, men ingen orlov i sigte.

Mest læste i dag

Onsdag fortæller partileder Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, at han er ramt af stress. Det sker i et opslag på Facebook.    "Der er gang i det vigtige politiske arbejde på Christiansborg. Det er en skelsættende tid for Danmark, hvor der er brug for liberale løsninger og stemmer," skriver Alex Vanopslagh - og fortsætter:   "Desværre falder dette sammen med, at jeg personligt ikke er i stand til at yde den indsats, som jeg gerne ville."
Partilederen fortæller videre, at det har overrasket ham, hvor stor en byrde stress kan være.    "Jeg blev for cirka et halvt år siden ramt af alvorlig stress. Også i en grad at det kalder på handling. Jeg har været overrasket over, hvor indgribende stress kan være.Og jeg er stadig i en proces, hvor jeg skal finde vejen tilbage til en mere stabil og bæredygtig topform."

Tager ikke orlov

Partilederen anerkender, at han har behov for at komme sig. Han afslører dog ved samme lejlighed, at han ikke planlægger at tage orlov fra sit arbejde i Folketinget. 

"Det står klart for mig, at jeg har behov for at se ind i en restitutionsperiode, hvor jeg har noget ro til at komme mig. Det betyder også, at indtil jeg har det bedre, må jeg takke nej til nogle af de ting, som jeg almindeligvis ville kunne takke ja til, deltage i eller passe arbejdsmæssigt," skriver Vanopslagh.   "Jeg vil stadig være aktiv, men det bliver tilpasset et niveau, hvor jeg samtidig passer på mig selv, indtil jeg er fuldt kampdygtig igen."   "Så arbejdet fortsætter, men der går noget tid, inden det sker på fuld blus for mit vedkommende," afslutter Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh sit opslag.

Anbefalet til dig