EU skal ikke eksportere sprøjtemidler, som er forbudte i EU til resten af verden. Det vil miljøminister Magnus Heunicke arbejde for i EU på næste miljørådsmøde den 14. oktober 2024. Her vil han understrege behovet for, at Kommissionen kommer med et forslag til et fælles EU-forbud.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.
Arbejder på et forbud
En række farlige sprøjtemidler, som er forbudt at anvende i EU, kan fortsat produceres og eksporteres til lande uden for EU ifølge de gældende regler. Miljøminister Magnus Heunicke vil nu arbejde for, at det bliver forbudt at eksportere sprøjtemidler, som er forbudt i EU til resten af verden.
"Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt. Det er paradoksalt, at vi har et EU-forbud mod en række farlige sprøjtemidler, men vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU. Det kan ikke udelukkes at produktionen af de farlige sprøjtemidler også kan have konsekvenser for europæisk natur og vandmiljø, men først og fremmest skal vi ikke bidrage til, at mennesker og miljøet i lande uden for EU udsættes for farlige stoffer, som vi ikke vil tillade her. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor mener jeg, at vi skal have en sat en stopper for eksporten."
Miljøministeren skal til miljørådsmøde den 14. oktober 2024, hvor ministeren vil drøfte sagen med sine europæiske ministerkollegaer.