Mette Frederiksen: Jeg er stolt

Politik
Foto: Shutterstock
Den danske statsminister er stolt. Det er hun, da der nu er 22 nye uddannelser på vej landet over.

Lige nu læser andre også

Statsminister Mette Frederiksen jubler over, at en række nye uddannelser er på vej. Hun er stolt af, at det er lykkedes at åbne for 22 nye uddannelser landet over. Ifølge statsministeren betyder det nemlig, at mulighederne blev flere.

"I fremtiden kan du blive jurist her på Syddansk Universitet i Esbjerg. Du kan blive pædagog i Tønder. Eller maskinmester i Thisted og i Sønderborg. Jeg er stolt af, at der nu er 22 nye uddannelser på vej i hele landet," skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Opslaget har Mette Frederiksen skrevet, efter at have været på besøg i SDU (Syddansk Universitet) i Esbjerg. Her vil det fremover være muligt at læse til jurist, og ifølge statsministeren mener eleverne, at der er fordele ved at gå på et mindre universitet.

"For det betyder, at mulighederne bliver flere. I Esbjerg mødte jeg studerende fra hele Danmark. Samlet på SDU i Esbjerg. Flyttet hertil for at tage en uddannelse. De fortæller, at et mindre universitet også har sine fordele. Man kommer tættere på hinanden – også på tværs af uddannelser. Og det kan være nemmere at skaffe en bolig," skriver hun.

Hun understreger også, at det er vigtigt for hende, at der er balance i Danmark. Hun mener, at der skal være gode muligheder for at tage en uddannelse i hele landet. Derfor skal det ikke blot være muligt at tage en uddannelse i de større byer.

"Noget af det vigtigste for mig er, at vi har et Danmark i balancen. Det var det inden, jeg blev statsminister. Og det er det stadig," lyder det, inden hun fortsætter:

"Gode muligheder for at tage en uddannelse i hele landet er afgørende for, at det kan lade sig gøre. Det gælder både i de store byer og uden for. Det er rigtig godt nyt, at mulighederne nu bliver flere. For de unge, for lokalområderne og for samfundet."

Den danske statsminister slår dermed fast, at hun mener, at det er godt nyt, at det ikke kun er i de store byer, at unge har mulighed for at tage den uddannelse, de drømmer om.

Anbefalet til dig