Mette Frederiksen med gruopvækkende udmelding: Det er der 'overhængende risiko' for

Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Statsminister Mette Frederiksen er kommet med en uhyggelig melding. Hun mener nemlig, at der er en 'overhængende risiko' for, at Vladimir Putin vil invadere andre lande.

Lige nu læser andre også

Statsminister Mette Frederiksen føler sig overbevist om, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har planer om at holde sig til Ukraine, hvis krigen får det udfald, som han håber på, at den får.

Hun mener, at der er en 'overhængende risiko' for, at han beslutter også at invadere andre lande, hvis det viser sig, at Rusland formår at vinde den krig, som de selv indledte for snart et år siden, da Putin beordrede sine tropper til at gå ind i landet.

Det har hun ifølge Ritzau forklaret til flere medier på en sikkerhedskonference i München i Tyskland, hvor hun og en række andre stats- og regeringschefer samt ministre fra store dele af verden er samlet

"Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at hele Europa og hele Vesten taber. Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for," siger hun ifølge Ritzau.

Hun fortæller også, at der er en risiko for, at folk begynder at blive trætte af at høre om den krig, der blev indledt af Rusland, da de første tropper blev sendt ind i landet den 24. februar sidste år.

På det seneste har der været en række meldinger om, at de russiske styrker har i sinde at indlede en forårsoffensiv inden længe, og det har fået Mette Frederiksen til at opfordre til, at borgerne i Danmark og Europa bliver ved med at støtte ukrainerne.

"Ingen ved, hvornår krigen slutter. Jeg tror, Putin håber på, at vi bliver trætte, at det glider ned ad den politiske dagsorden, at vi mister gejsten og gnisten. Det gør ukrainerne ikke. Jeg har lige været i landet og se, så det må vi andre selvfølgelig heller ikke," fortæller hun.

Flere gange har det været på tale, at der skal forhandles om fred mellem de to lande. I denne sammenhæng har Mette Frederiksen gjort det klart, at det skal være Ukraine, der skal afgøre, hvornår tiden er inde til det.

Anbefalet til dig