Mette Frederiksen melder ud: Behovet har ikke været større i nyere tid

Politik
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den danske statsminister mener, at de seneste måneders begivenheder betyder, at behovet for at stå sammen ikke har været større i nyere tid.

Lige nu læser andre også

Statsminister Mette Frederiksen ser positivt på det faktum, at Finland har meddelt, at de har et ønske om at blive optaget i NATO, på trods af trusler fra Rusland mod at gøre dette.

Hun mener, at det er en god og vigtig beslutning, da der ikke i nyere tid har været et større behov for at stå sammen, end der er på nuværende tidspunkt.

"Stærke meldinger fra Finland. Behovet for at stå sammen i Europa og i Vesten har ikke været større i nyere tid, end det er lige nu," skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Mette Frederiksen skriver også, at det er i en tid som denne, at det er vigtigt, at vi passer på os selv. Ifølge den danske statsminister er det noget, der bedst opnås ved, at vi står sammen og hjælper med at passe på hinanden.

"Vi skal passe på os selv, og det gør vi bedst ved at stå sammen og passe på hinanden. På vores fælles frihed og vores sikkerhed. Ikke blot i ord, men i handling. Det gælder ikke mindst vores venner i nord, som deler geografi og en svær historie med Rusland," skriver hun.

Netop fordi hun mener, at det er vigtigt, at vi står sammen, vækker det også stor glæde hos hende, at den finske præsident og den finske statsminister har meldt ud, at Finland har et ønske om at blive en del af NATO.

"Derfor er jeg også glad for, at den finske præsident og den finske statsminister i dag melder klart ud, at de ønsker, at Finland skal være med i NATO," lyder det.

Desuden slår hun fast, at Danmark vil tage del i arbejdet, så Finland hurtigst muligt kan blive optaget i NATO, når den formelle ansøgning er blevet afsendt.

"Det vil vi i Danmark arbejde for kommer til at ske så hurtigt som muligt efter den formelle ansøgning. Når Putin forsøger at splitte os, så skal vi møde ham med et stærkt sammenhold," runder hun af.

Anbefalet til dig