I disse dage er Herlufsholm Kostskole stærkt omtalt i medierne.
Det skyldes at man i øjeblikket kan se dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder' på TV 2.
Her afsløres der en række grove krænkelser blandt eleverne, der blandt andet i 2021 medførte, at fire elever blev bortvist fra skolen.
I dokumentaren står en række tidligere elever frem og fortæller om kostskolens skyggesider. Nemlig en voldelig kultur med både krækelser og mobning. Dokumentaren viser også, at både rektor og ledelsen er bekendt med sager fra det igangværende skoleår - altså er disse hændelser altså ikke fortid på skolen.
Ifølge TV 2 har der blandt andet været en episode, hvor fire elever er blevet bortvist i 2021. Årsagen til bortvisningen var, at eleverne ifølge skolens ledelse har optaget video af en elev, der var bundet på hænder og fødder, som senere blev slæbt ind under en bruser.
"Det er utilgiveligt,"Mette Frederiksen
Også statsminister Mette Frederiksen har set dokumentaren - og nu reagerer hun.
På Facebook deler hun nu et opslag, hvor hun deler sin mening om de voldsomme hændelser på Danmarks mest prestigefyldte kostskole.
"Jeg så i går dokumentaren om Herlufsholm. Det er utilgiveligt. Ingen dreng eller pige i Danmark skal udsættes for vold, overgreb, systematiske krænkelser eller voldtægt. Og slet ikke på en skole, hvor trygheden for det enkelte individ burde være et indiskutabelt grundvilkår. Jeg er dybt påvirket af de forskellige vidnesbyrd," lyder det fra Mette Frederiksen, som fortsætter:
"Skolen må tage ansvar og få sat en stopper for den bagvedliggende kultur. Og Folketinget skal sammen med regeringen stå vagt om, at børn og unge - også på Herlufsholm - får den tryghed, som intet barn eller ung i Danmark skal undvære."
Også kronprinsparret har reageret på dokumentarens afsløringer.
Prins Christian er nemlig elev på Herlufsholm kostskole, hvor han startede efter han sidste år havde afsluttet 9. klasse.
Frederik og Mary udtrykker også, at de er dybt rystede over dokumentaren og at de forventer, at skolen straks får stoppet denne kultur på skolen.