Nyheder24.dk
Forside Politik Midt i forhandlingerne: Flere tvivler på Mette Frederiksens plan

Midt i forhandlingerne: Flere tvivler på Mette Frederiksens plan

Mette Frederiksen
EUS-Nachrichten / Shutterstock.com

Kritikken tager til

Der er gået uger siden danskerne satte deres kryds, men en ny regering lader stadig vente på sig.

Forhandlingerne på Marienborg trækker ud, og utilfredsheden vokser både blandt politikere og i befolkningen.

Stilstand bag lukkede døre

Fungerende statsminister Mette Frederiksen står fortsat i spidsen for forhandlingerne, men ifølge flere kilder er der langt mellem de reelle fremskridt.

Internt peges der på, at det er uklart, hvad Socialdemokratiet konkret er villig til at tilbyde de partier, der skal sikre et flertal.

Hos Venstre lyder kritikken tydeligt. En kilde beskriver situationen sådan ifølge B.T.:

“Hun er heller ikke kommet med noget konkret i forhandlingerne. Så hvad er det for eksempel, hun synes, andre skal bide til bolle på? Hun virker lidt rådvild, for alt står jo stille,”

Samtidig tegner der sig et billede af forhandlinger, der kun kører i korte intervaller.

Der har været møder enkelte dage, mens andre dage er gået med helt andre aktiviteter. Udefra kan det give indtryk af, at processen står i stampe.

Løkke holder døren åben

En central brik i spillet er Lars Løkke Rasmussen.

Moderaternes leder har gentagne gange understreget, at han ønsker en bred regering, der også inkluderer blå partier.

Det gør forhandlingerne endnu mere komplekse for Mette Frederiksen, som forsøger at samle et flertal hen over midten.

Ifølge politiske iagttagere kan situationen udvikle sig til et udmattelsesløb, hvor ingen for alvor rykker sig.

Samtidig vokser presset på statsministeren for at levere et resultat.

“Det klare indtryk, jeg sidder tilbage med, det er, at der ikke er sket ret meget substantielt,” siger politisk kommentator Joachim B. Olsen.

Bag kulisserne handler det også om magt og timing.

Så længe Mette Frederiksen bevarer rollen som kongelig undersøger, sidder hun med kontrollen over processen.

Men hvis initiativet glider videre til oppositionen, kan magtbalancen hurtigt tippe.

Ads by MGDK