Minkkommission har kostet skatteyderne enormt millionbeløb

Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Minkkommission, der blev nedsat for at undersøge Minksagen, har været en omkostningstung affære.

Lige nu læser andre også

Det har ikke været billigt for statskassen at få Minkkommissionen til at undersøge Minksagen. I alt har det kostet 38,4 millioner kroner.

Det viser et bilag, der ifølge Ritzau er blevet sendt til to folketingsudvalg. På dette bilag er de forskellige omkostninger forbundet med kommissionen blevet oplistet.

Der har været flere forskellige omkostninger forbindelse med det arbejde, der er blevet udført af kommissionen, men den klart største udgift har været honorar til bisiddere. Her løber regningen op i samlet set 15,4 millioner kroner.

Hertil er der også blevet sendt et større millionbeløb i retning af kommissionens udspørger, da dette har kostet i alt fire millioner kroner. 

Derfor er det generelt honorarer og løn, der står for den primære del af den samlede regning.

Kommissionsformanden samt de to medlemmer af kommissionen står for udgifter på over otte millioner kroner. Hertil er der også løn til sekretariatsmedarbejdere, der løber i omkring 7,5 millioner kroner.

Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 med det formål at lave en grundig undersøgelse af beslutningen om at slå alle mink ned i Danmark.

Denne beslutning blev truffet i november 2020 under coronapandemien, hvor det også blevet meddelt på et pressemøde af statsminister Mette Frederiksen.

I juni sidste år afgav kommissionen sin beretning, hvor det var blevet konkluderet, at der kunne rejses sager mod ti embedsmænd.

På trods af dette, var det ikke alle, der i første omgang fik advarsler eller irettesættelser.

Siden da er der fire advarsler til embedsmænd, der er blevet tilbagekaldt, ligesom rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar. Det betyder, at der kun er fire advarsler tilbage i Minksagen.

Den samlede udgift på 38,4 millioner kroner for Minkkommissionen, er et højere beløb, end hvad Instrukskommissionen stod til at koste.

Det blev i juni 2020 vurderet, at undersøgelsen af sagen om ulovlig adskillelse af asylpar ville koste omkring 35 millioner kroner. Hertil overgår det også Statsløsekommissionen, der brugte fire år på at udføre sit arbejde, hvilket kostede 30,6 millioner kroner.

Anbefalet til dig