Morten Messerschmidt, der i dag er formand i Dansk Folkeparti, er en af de centrale personer i den såkaldte Meld- og Feld-sag.
Sagen har tidligere været for retten, hvilket medførte, at Morten Messerschmidt blev idømt en betinget fængselsstraf på seks måneder. Denne afgørelse faldt i august sidste år.
I Østre Landsret kom man dog senere frem til den konklusion, at det var nødvendigt at lade retssagen mod Morten Messerschmidt gå om.
Årsagen til, at denne afgørelse faldt i Østre Landsret var, at dommeren i den daværende sag mod DF-formanen, Søren Holm Seerup, kunne opfattes som inhabil, da han havde liket et opslag på Facebook, der omhandlede Morten Messerschmidt.
Såfremt den 41-årige Dansk Folkeparti-formand havde håbet på at få en afklaring på sin retssag om svig med EU-midler og dokumentfalsk i de kommende måneder, bliver han skuffet. En afklaring får han nemlig ikke før tidligst i december.
Det står nu klart, efter Retten i Lyngby, som er den ret, hvor sagen mod Messerschmidt skal føres, har oplyst på sin hjemmeside, at sagen tidligst forventes afklaret den 19. december i år.
I meddelelsen fra Retten i Lyngby fremgår det, at sagen vil strække sig over i alt 15 retsdage, som vil blive indlagt fra den 16. november frem til den 19. december.
Det betyder, at Morten Messerschmidt bliver nødt til at væbne sig med en vis portion tålmodighed, inden han kan få en afklaring på sagen, der har været begyndte at rulle tilbage i 2015.
Dengang forlod EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson Dansk Folkeparti i protest på grund af en uoverensstemmelse med Morten Messerschmidt, der omhandlede brugen af fondsmidler fra Meld og Feld i EU, hvilket fik hele sagen til at rulle.
Sagen har siden været efterforsket af EU-enheden, der skal bekæmpe svindel, Olaf, som startede sin efterforskning i 2016. I 2019 bliver sagen overdraget til Bagmandspoliti, hvilket førte til, at Messerschmidt blev tiltalt for misbrug af EU-midler og dokumentfalsk.