Rasmus Rask Rønnow
Det russiske parlament har vedtaget en ny lov, som giver Vladimir Putin udvidede muligheder for at sende soldater til andre lande med det formål at beskytte egne borgere i udlandet.
Ny russisk lov vækker opsigt.
I følge TV2 har den russiske Duma, som er underhuset i landets parlament, vedtaget et lovforslag, der udvider præsident Vladimir Putins mulighed for at bruge russiske styrker uden for Rusland.
Fra russisk side bliver loven beskrevet som et værktøj til at beskytte russiske borgere i udlandet mod retsforfølgelser i andre lande.
Det opsigtsvækkende er dog, at lovforslaget åbner for militære indsatser uden for Ruslands egne grænser med henvisning til beskyttelse af russiske borgere.
Skal beskytte russere
Ifølge Interfax kan Putin efter lovforslaget bruge de russiske væbnede styrker uden for Rusland, hvis russiske borgere bliver anholdt, tilbageholdt eller retsforfulgt i udlandet.
Ukrainska Pravda skriver, at styrkerne kan bruges til at “udføre opgaver relateret til at beskytte russiske borgere, der er blevet anholdt, tilbageholdt eller udsat for kriminelle eller andre anklager efter beslutninger fra retsinstanser i andre lande”.
Ifølge Ukrainska Pravda stemte 381 medlemmer af Dumaen for lovforslaget. Ingen stemte imod eller undlod at stemme.
Fra russisk side bliver formålet beskrevet som at beskytte russiske borgeres rettigheder i sager uden for Rusland.
Ikke automatisk lovligt
Det store spørgsmål er derfor, hvad loven egentlig ændrer i praksis.
Selvom lovforslaget giver Putin mulighed for at sende soldater til andre lande, betyder det ikke automatisk, at Rusland dermed har ret til det efter international lov.
FN pagtens artikel 2, stk. 4 forbyder som udgangspunkt stater at true med eller bruge militær magt mod andre staters territoriale integritet eller politiske uafhængighed. Undtagelser gælder typisk selvforsvar eller operationer godkendt af FN’s Sikkerhedsråd.
I artiklen peger Ukrainska Pravda på, at vedtagelsen kommer efter advarsler fra europæiske efterretningstjenester og militære ledere om mulige russiske provokationer mod NATO lande, især i Baltikum.
Vækker bekymring
Lovforslaget bliver vedtaget samtidig med voksende bekymring i Europa over russiske provokationer og militær aktivitet tæt på NATO’s grænser.
Ukrainska Pravda peger blandt andet på, at lovforslaget blev vedtaget efter en række advarsler fra europæiske efterretningstjenester og militære ledere. Mediet skriver, at “den indledende fase af forberedelserne allerede er begyndt i Rusland. Militære distrikter bliver omstruktureret, der bliver oprettet baser nær den finske grænse, og sabotage, GPS forstyrrelser og andre provokationer bliver registreret rundt omkring i Europa”.
Ukrainska Pravda henviser også til udtalelser fra både tyske og franske sikkerhedstoppe, som har advaret om risikoen for russiske provokationer i blandt andet Baltikum.
Set fra Danmark er sagen værd at følge, fordi lovforslaget bliver vedtaget samtidig med stigende spændinger mellem Rusland og NATO lande omkring Østersøen og Baltikum.
Kilder: TV2, Ukrainska Pravda, Interfax & UN.org
