Nyt forslag oppe: Nu skal endnu en fridag afskaffes

02/03/2023

Nicolai O. Haugsted

Først var det Store Bededag: Nu er endnu en fridag måske på vej ud

Mest læste i dag

Vi har knap nok nået at vinke farvel til Store Bededag, som officielt blev frataget i Folketinget i går, før endnu en hyldet dag måske skal fjernes fra danskernes årskalender, skriver Ekstra Bladet.

Den 1. maj er Arbejdernes Internationale Kampdag, og for mange danskere betyder det en halv arbejdsdag, så der er plads til blandt andet en afslappet dag i Fælledparken på Amager.

Nogle af dem der dog får en hel fridag på dagen - til trods for ikke at befinde sig på arbejdsmarkedet - er de danske skoleelever i flere af landets kommuner.

Årsagen skyldes at de ansatte på skolerne får en hel fridag på dagen, hvilket også fører til en skolefri dag for eleverne, da der ikke er undervisere til stede.

Men nu ønsker Venstre i Københavns Kommune at fjerne kravet om 1. maj som værende en obligatorisk fridag for eleverne på skolerne .

Jens-Kristian Lütken (V) der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, mener at 1. maj er “et levn fra fortiden”.

Forslaget til ændringen betyder dog ikke at eleverne får en ekstra skoledag. I stedet mener partiet at fridagen skal lægges på en anden dag end 1. maj.

“Det skal ikke være et krav fra kommunens side, at børnene ikke kan blive undervist 1. maj. Det skal være de enkelte skoler og forældrene, der i højere grad beslutter, hvornår fridagene skal placeres. Forslagsstiller ønsker derfor kravet afskaffet fra næste skoleår, eller så snart det er muligt” lyder det fra partiets medlemsforslag.

“Vi vil udstille, at vi har denne her særordning i Københavns Kommune og tage debatten om, hvorvidt det egentlig giver mening, for det synes vi ikke. I stedet mener vi, at fridagen kan bruges anderledes, hvor det giver mere mening for forældre og familien” skriver Jens-Kristian Lütken.

Københavns Kommune er en af relativt få kommuner i Region Hovedstaden, hvor folkeskoleelever har obligatorisk fri på dagen.

Anbefalet til dig