Pia Kjærsgaard er ikke færdig endnu: Her vender hun tilbage

Af: Mie M.B

|

12/05/2025

Politik
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Der var ellers sat slutdato på

Lige nu læser andre også

Det politiske punktum var ellers sat, da Pia Kjærsgaard sidste år erklærede, at hun ikke ville genopstille til Folketinget. Men nu skriver den 78-årige DF-veteran et nyt kapitel. Hun stiller op som spidskandidat til det kommende regionsrådsvalg i den helt nye Region Østdanmark. Det fortæller TV 2.

Dansk Folkeparti har netop bekræftet, at Pia Kjærsgaard stiller op ved valget 18. november, hvor borgere i den nye, sammenlagte region – der dækker både Region Sjælland og Region Hovedstaden – skal stemme for første gang. Regionen bliver landets største og kommer til at rumme 2,8 millioner mennesker.

Pia Kjærsgaard er bekymret for størrelsen og bureaukratiet, som hun advarer kan skabe afstand til borgerne. Hun siger: "Jeg kan godt forestille mig, at der er noget, som skal holdes øje med, at der er noget bureaukrati, som skal mindskes, og at der skal være noget mere nærvær."

Region Østdanmark er resultatet af en sundhedsreform vedtaget sidste år – uden opbakning fra DF. Regionen vil først få fuldt ansvar fra januar 2027, men valget i november sætter gang i arbejdet. Pia Kjærsgaard melder sig klar med mærkesager som flere ambulancer, bedre rengøring og ordentlig mad på hospitalerne.

Selvom hun har årtiers erfaring fra Folketinget og var formand for hele salen fra 2015 til 2019, bliver det første gang, hun prøver kræfter med regionspolitik. Heldigvis har hun hjemmeerfaring – hendes mand Henrik Thorup har tidligere været medlem af Region Hovedstaden.

DF-formand Morten Messerschmidt kalder det en styrkelse af partiet: "Pia er en af Danmarks mest kompetente politikere. Hun skaber altid forandring der, hvor hun er."

Anbefalet til dig