Pia Kjærsgaard har fået nok: Vil fremsætte kontroversielt forslag

Foto: Steen Brogaard

Pia Kjærsgaard vil fremsætte et kontroversielt forslag i Folketinget.

Pia Kjærsgaard ønsker, at de afviste og kriminelle asylansøgere skal sendes fra Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland til Grønland. 

Det forslag vil hun nu fremsætte i Folketinget.

Læs også

Flyselskab kræver, at passagerer har taget coronavirusvaccine

Det skriver B.T.

"Uanset hvor i Danmark et udrejsecenter for de afviste asylansøgere placeres, er der beboere i nærheden, som synes, at det slet, slet ikke er en god idé, og det er der ikke noget at sige til. Derfor er Grønland løsningen," siger Pia Kjærsgaard til B.T.

Vil have fremskyndet processen

Hun mener, at det ville gøre en ende på balladen og utrygheden. Det ville sågar motivere dem til at rejse hjem, siger Pia Kjærsgaard. 

Udrejsecenteret skal ligge i den nedlagte Flådestation Grønnedal i Arsukfjorden. Det er et isoleret sted på Grøndlands vestkyst. 

S-regeringen har nemlig aflyst udrejsecenteret på Lindholm, og det er derfor endnu uvist, hvor man placerer det nye udrejsecenter. Det er noget, som Pia Kjærsgaard har ventet længe på at finde ud af - for længe, ifølge hende selv. 

"Nu har vi ventet, jeg ved ikke hvor lang tid, og vi er nødt til at få svar på, hvad der skal ske i forhold til Kærshovedgård og Lindholm," siger Pia Kjærsgaard til B.T. 

Ikke sikkert det bliver en realitet

Den Europæiske Menneskerettighedskonvetion kan dog sætte en stopper for Pia Kjærgaards planer, da der står skrevet, at man ikke må frihedsberøve udviste udlændinge. 

Det gælder ligeledes, hvis de bliver placeret på et øde sted, hvor de isoleret. 

Det er dog ikke en stopklods, mener Pia Kjærsgaard. 

"Grønland er del af det danske rige, så jeg kan ikke forestille mig, det er et problem. Grønland er jo ikke nogen isørken," siger Pia Kjærsgaard til B.T

Læs også

Færdig som Fødevareminister: Nu er Mogen Jensens fremtid afgjort