Nyheder24.dk
Forside Politik Politiker raser mod Lars Løkke efter opsigtsvækkende afsløring

Politiker raser mod Lars Løkke efter opsigtsvækkende afsløring

Politiker raser mod Lars Løkke efter opsigtsvækkende afsløring
Gints Ivuskans / Shutterstock

Hun går i flæsket på Løkke

Lige nu læser andre

Valgkampen nærmer sig, og fronterne i dansk politik bliver trukket skarpere op.

Nu retter Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, et voldsomt angreb mod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen efter nye oplysninger om et forsøg på at få et folketingsmedlem til at opgive sit mandat.

Kritikken kommer, efter at Jon Stephensen i Ekstra Bladet har fortalt, at topfolk i Moderaterne i 2023 tilbød ham 1,3 millioner kroner for at opgive sit mandat.

Ifølge Stephensen skete det på vegne af partiets formand, Lars Løkke Rasmussen.

Støjberg lægger ikke fingrene imellem.

Læs også

“Jeg er rasende over, at Lars Løkke har så lidt moral. Først så var det Mike Fonseca, der afslørede ham på fersk gerning i at forsøge at købe hans mandat. Og nu er det så Jon Stephensen, der kan sige fuldstændig det samme. At have så lidt respekt for vores demokrati, det gør mig simpelthen forarget. Det gør jo ondt på vegne af Danmark, at vi har en udenrigsminister, der har så lidt moral og respekt over for demokratiet,” siger Inger Støjberg.

Hun mener, at vælgerne har krav på en forklaring fra Løkke selv.

Gammel loyalitet vækker ærgrelse

Sagen rammer ekstra hårdt, fordi Støjberg og Løkke har en fælles fortid i Venstre.

Dengang forsvarede hun ham gentagne gange under de omtalte bilagssager. I dag ser hun anderledes på det:

“Ja, og det har jeg da mange gange ærgret mig over. At jeg i loyalitet over for mit parti (Venstre) forsvarede ham dengang. Jeg var politisk ordfører, og det var en del af jobbeskrivelsen at gøre det.”

Læs også

Med henvisning til både Mike Fonseca og Jon Stephensen mener Støjberg, at mønstret er tydeligt.

Hun bakker samtidig op om et lovforslag, der skal gøre det ulovligt at tilbyde folketingsmedlemmer penge for at opgive deres mandat.

Lars Løkke Rasmussen er blevet bedt om interview om anklagerne, men uden held. Presset vokser, mens kravet om svar bliver stadigt højere.

Ads by MGDK